Nye plakater og andet nips..

I vores stue har Kamelia Damen boet over radiatoren siden vi flyttede ind, men noget nyt måtte der ske, og Patricks fødselsdag var en glimrende undskyldning for, at forære os ham en masse nyt til væggene.

Nu har radiatoren fået denne lækre overbo:

2015-01-23 09.18.50-1

Måske kan du genkende citaterne? Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at smile når jeg ser på den, Læs resten

Øv hvor er I tarvelige..

Nu har vi gået og ventet og ventet på at de fine borde fra Søstrene Grene igen skulle komme i butikkerne, og de fine billeder der er blevet offentliggjort, fra jer der har været inviteret til blogevent i onsdags, gjorde mig kun endnu mere spændt.

Søstrene Grene borde – billedet lånt fra hvadbiertænkers blog

Bordene skulle være i butikkerne torsdag morgen, hvor jeg desværre var på job, men jeg havde læst, at der var leveret 6 gange så mange borde denne gang, så jeg regnede med, at det nok skulle gå alligevel. Læs resten

Sort, hvid og farve..

2014-03-04 12.23.05

Som jeg har nævnt tidligere, ville jeg nok ha’ malet hele lejligheden hvid, havde jeg boet her alene, men Patrick nedlagde veto og et af kompromiserne blev en grøn væg i stuen. Farven var mit eget forslag, og jeg kan rigtig godt lide den, når nu jeg ikke kunne få lov til at vælge hvid. 🙂

På endevæggen har vi lavet en lille billedvæg med blandede billeder. Jeg havde længe en indre debat om, hvordan billederne skulle hænge, indtil jeg endelig forligede mig med idéen om billedhylderne. Jeg ville mægtig gerne kunne skifte billederne ud efter behag, og med skruer i væggen følte jeg mig fastlåst allerede inden billederne kom op. Læs resten

Sofaupdate..

Endelig fandt vi den rette sofa.. I hvert fald for nu.

Karlstad IKEA - Stylizimo

Jeg var faldet over sofaen herover via dette indlæg på den norske blog Stylizimo. Jeg forelskede mig straks i teksturen på Ninas sofa, så jeg spurgte hende hvor hun havde købt den fine sag.

Svaret var IKEA.

I søndags begav vi os så mod den store blå box – vi havde lavet en lille liste med de vigtigste ting, og sofa var en af dem..

Og vi prøvede og prøvede og der var ikke rigtig noget der passede – kravene var jo store og mange. Da vi fandt Karlstad sofaen (den herover) var den sådan set ok, men den var lidt for lille. Min vakse lillebror spottede dog, at der stod en større model lige ved siden af, og da vi slog røven i sædet på den, var der ikke længere så meget at rafle om og til små kr. 2500,- måtte den med hjem. Betrækket krævede heldigvis ikke den store overtalelse, for P var straks med på, at den skulle være grå.

Jeg kan således nu strege sofa af tjeklisten. Jeg skal nok poste billeder af MIN Karlstad sofa med det fine Isunda grå betræk, så snart vi er på plads. 🙂

Tak til Nina for tippet og for lån af hendes billede. 😀 Og nåja, på IKEAs hjemmeside er den anvist med træben – vi tilkøbte metalbenene præcis som Nina har gjort – ja, copycat all the way! 😉

Farveforlig..

Vores forestående sammenflytning er ved at være oppe over.. Vi er så småt begyndt at pakke ned i min lejlighed, og snart skal vi igang med at opbygge VORES hjem.. Indtil nu har jeg stort set altid stået alene med indretning, hvilket har passet mig ganske glimrende, men P har ytret ønske om deltagelse, så jeg forsøger at give ham plads.

Det er lidt af en process, idet jeg mest er til det hvide skandinaviske hjem, hvor farverne kommer på de accessories jeg putter ind i hjemmet. P har dog understreget at han vil have farve, så jeg har været på jagt efter nogle gode kompromiser.

Vi er nået frem til, at køkken og bad får lov til at være hvide.. Bum! Den beslutning tog ikke lang tid. 🙂

Det var lidt mere kritisk, da vi kom til lejlighedens øvrige rum.  Læs resten