Sofaupdate..

Endelig fandt vi den rette sofa.. I hvert fald for nu.

Karlstad IKEA - Stylizimo

Jeg var faldet over sofaen herover via dette indlæg på den norske blog Stylizimo. Jeg forelskede mig straks i teksturen på Ninas sofa, så jeg spurgte hende hvor hun havde købt den fine sag.

Svaret var IKEA.

I søndags begav vi os så mod den store blå box – vi havde lavet en lille liste med de vigtigste ting, og sofa var en af dem..

Og vi prøvede og prøvede og der var ikke rigtig noget der passede – kravene var jo store og mange. Da vi fandt Karlstad sofaen (den herover) var den sådan set ok, men den var lidt for lille. Min vakse lillebror spottede dog, at der stod en større model lige ved siden af, og da vi slog røven i sædet på den, var der ikke længere så meget at rafle om og til små kr. 2500,- måtte den med hjem. Betrækket krævede heldigvis ikke den store overtalelse, for P var straks med på, at den skulle være grå.

Jeg kan således nu strege sofa af tjeklisten. Jeg skal nok poste billeder af MIN Karlstad sofa med det fine Isunda grå betræk, så snart vi er på plads. 🙂

Tak til Nina for tippet og for lån af hendes billede. 😀 Og nåja, på IKEAs hjemmeside er den anvist med træben – vi tilkøbte metalbenene præcis som Nina har gjort – ja, copycat all the way! 😉

Reklamer