Link love..

Jeg vil gerne vise dig et par af de blogs jeg læser med på.. Her er nogen af mine favoritter. 🙂

Homesick.nu

Homesick - INDOOR WINDOWS #2

Homesick – INDOOR WINDOWS #2

En blog jeg følger, og er rigtig glad for at læse med på, er Homesick som drives af tre unge kvinder. De har en super skarp stil og poster virkelig mange fede indretningsidéer. Læs resten

Link love..

Internettet er en fantastisk ting! Jeg bruger det blandt andet til at følge et par blogs. Jeg bruger Bloglovin’ til at holde styr på dem – det kan du læse mere om HER.

En af dem jeg følger er shopping4kids.dk som føres af Kaja der har tre børn. På bloggen poster Kaja en del om børnemode, men også hverdagstanker og fine idéer. F.eks. denne fine lille gavepose, som forståeligt nok er vældig populær i ældstebarnets venindekreds. Idéen er straks noteret og ligger nu blot og venter på den grufulde dag, hvor Gåsepigen foretrækker lipgloss frem for Littlest Pet Shop. Littlest Pet Shop er hun faktisk ved at være vokset fra, men hun har ikke rigtig kastet sig over noget nyt endnu – for min skyld kan lipglossen sagtens vente længe endnu. 🙂

www.shopping4kids.dk - Small Sweet Gifts

http://www.shopping4kids.dk – Small Sweet Gifts

En anden blog jeg følger er Bakerella.com hvor Angie præsenterer den ene lækre kage efter den anden. Læs resten

Sofaupdate..

Endelig fandt vi den rette sofa.. I hvert fald for nu.

Karlstad IKEA - Stylizimo

Jeg var faldet over sofaen herover via dette indlæg på den norske blog Stylizimo. Jeg forelskede mig straks i teksturen på Ninas sofa, så jeg spurgte hende hvor hun havde købt den fine sag.

Svaret var IKEA.

I søndags begav vi os så mod den store blå box – vi havde lavet en lille liste med de vigtigste ting, og sofa var en af dem..

Og vi prøvede og prøvede og der var ikke rigtig noget der passede – kravene var jo store og mange. Da vi fandt Karlstad sofaen (den herover) var den sådan set ok, men den var lidt for lille. Min vakse lillebror spottede dog, at der stod en større model lige ved siden af, og da vi slog røven i sædet på den, var der ikke længere så meget at rafle om og til små kr. 2500,- måtte den med hjem. Betrækket krævede heldigvis ikke den store overtalelse, for P var straks med på, at den skulle være grå.

Jeg kan således nu strege sofa af tjeklisten. Jeg skal nok poste billeder af MIN Karlstad sofa med det fine Isunda grå betræk, så snart vi er på plads. 🙂

Tak til Nina for tippet og for lån af hendes billede. 😀 Og nåja, på IKEAs hjemmeside er den anvist med træben – vi tilkøbte metalbenene præcis som Nina har gjort – ja, copycat all the way! 😉

Bloglovin’..

Efter at Google Reader lukkede ned, havde jeg egentlig kastet min kærlighed på Feedly. Feedly holdt fint styr på de blogs jeg følger, men der var småting som irriterede mig. F.eks. kom der med jævne mellemrum pop-ups om, at nyt software var blevet installeret, og ofte skulle jeg indstille på hvilken måde, jeg ønskede at læse de blogs jeg havde tilmeldt. Det var små ting, men ikke desto mindre irriterede de mig.

Da jeg så for nyligt flyttede min blog, kunne jeg pludselig se, at det hersens Bloglovin’ sendte lidt trafik min vej, så jeg besluttede mig for, at kigge lidt nærmere på fænomenet. Egentlig havde jeg oprettet profil derinde for lang tide siden, men jeg havde nok bare ikke helt forstået det dengang.

 

Når man først har oprettet sig på Bloglovin’ er det super nemt at overføre sine abonnementer fra Feedly til Bloglovin. Man trykker blot på Organize inde i Feedly, og så kommer der en linje øverst, hvor man kan vælge Export OPML. Herefter går man bare ind på http://www.bloglovin.com/import/reader og finder sin OPML fil og vupti vapti, så er man igang! 😀

Det jeg synes der er rart ved Bloglovin’ er, at jeg får også besked, når nogen abonnerer på min blog. Jeg kan “like” særligt spændende eller lækre indlæg og jeg kan scrolle ned over dagens indlæg, uden at det betyder at de er blevet registreret som læst, og dermed forsvinder fra læsefladen. For at få et indlæg væk, skal jeg aktivt ind og klikke på det – enten for at åbne det, eller for at markere det som læst. Det gør, at jeg rent faktisk får læst flere indlæg, i stedet for bare at scrolle forbi. Den aller største fordel ved Bloglovin’ frem for Feedly er, at jeg nemmere kan finde nye blogs, blogs som dem jeg kender abonnerer på eller bare populære indlæg. Top god feature!! 😀

Du kan tjekke Bloglovin ud HER, og hvis du har lyst, kan du følge mig HER.