Link love..

Jeg vil gerne vise dig et par af de blogs jeg læser med på.. Her er nogen af mine favoritter. 🙂

Homesick.nu

Homesick - INDOOR WINDOWS #2

Homesick – INDOOR WINDOWS #2

En blog jeg følger, og er rigtig glad for at læse med på, er Homesick som drives af tre unge kvinder. De har en super skarp stil og poster virkelig mange fede indretningsidéer. Billedet herover er fra et indlæg om indendørsvinduer som vi også har hos os – vores ser bare ikke nær så fedt ud som her. 😉 Et af mine yndlings emner på Homesick er deres indlæg om indretningshjælp, hvor bloggens læsere kan indsende billeder af deres problemrum, og så kan vi andre læsere komme med gode råd og tips til, hvordan de kan få løst deres indretningsproblemer. Det er rigtig spændende at læse de andres kommentarer, men også vildt at se, hvor hurtigt der går mode i indretning. I vinters kunne der f.eks. ikke stå en tom stol, uden at der straks blev foreslået et lammeskind til at lægge over. 🙂

 

Brinja

Brinja - Flødesoftice

Brinja – Flødesoftice

Jeg har fulgt med på Brinjas blog i knap 5 år vil jeg tro. Dengang havde hun en lille butik på Islands Brygge med alskens tøj, nips og retro gear, og jeg har på blog-afstand set hendes skønne datter Vilja vokse op, og nu er lille Conrad også kommet til. Efter at hun lukkede sin butik har hun været lidt hemmelighedsfuld, men for noget tid siden løftede hun endelig sløret. Hendes kæreste har et skønt hus ned til Stillinge Strand, og på fredag (hvis alt går vel) åbner de op for salg af kaffe og softice i skønne nyrenoverede cirkusvogne. Brinja s blog er fantastisk fordi hun er super dygtig til at fange hverdagen i sine billeder. Der er ikke meget tekst på hendes blog, men det behøves egentlig heller ikke.

 

Gowns and Roses

Gowns and Roses – Anne-Li

Den sidste blog jeg vil fremhæve idag, er Gowns and Roses, som Anne-Li står bag. Jeg er egentlig slet ikke i Anne-Lis målgruppe, men jeg føler mig godt underholdt alligevel. Anne-Li er i starten af tyverne, bor i Aarhus og studerer. Hun bruger mest af alt sin blog som en skønheds/mode blog med masser af “Outfits of the day” og skønhedstips. Det i sig selv taler ikke så meget til lige netop mig, men det er dog befriende at se, hvordan hun formår at skabe en smuk og farverig stil for beskedne midler, og at vi ikke absolut behøver bruge alle de dyre makeup mærker for at komme til at se godt ud. Den primære grund til at jeg hænger ved på hendes blog er dog, at hun tør åbne op. Hun er super velformuleret og åbner gerne diskussioner om f.eks. plastik operationer, spiseforstyrrelser og depression. Emner der godt kan være svære at tale om, og vi derfor ikke ved så meget om med mindre vi har været der. Jeg bliver klogere hver gang jeg læser hendes indlæg, og nyder hvordan det hele af og til bliver vendt lidt på hovedet i Anne-Lis finurlige verden.

2 thoughts on “Link love..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s