Jeg hedder Sine – okay, det havde du nok gættet ud fra blognavnet..
Jeg startede bloggen i 2007 efter at ha’ tilbragt lidt for mange dage hjemme med barn syg – jeg blev rastløs og tænkte at en blog var en udemærket tidssluger.
Jeg fik ret!
Bloggen har ligget lidt stille i perioder, men jeg har efterhånden været tilbage på banen i et stykke tid og poster regelmæssigt. Mine poster handler typisk om hverdagsting, ting jeg ikke har råd til, mad, indretning, udflugter, iagttagelser, min familie og så lidt scrapbooking. Jeg håber på, at jeg får tid til at lave lidt flere kreative indslag med opskrifter og DIYs, men det kræver tid – tid som jeg ikke har så meget af i øjeblikket.
Jeg er 37 år, og bor i Glostrup sammen med det skønne Gåsebarn og min fantastiske mand Patrick. Oprindelig er jeg fra Kolding, men har boet i Storkøbenhavn siden 98. Mine forældre håber stadig at jeg kommer til fornuft og flytter “hjem”, men de skal nok ikke satse penge på, at det sker foreløbig.
Vil du gerne i kontakt med mig, kan du udfylde formularen herunder.
Jeg modtager gerne pressemeddelelser og invitationer fra relevante firmaer og PR-bureauer, og har du et spændende produkt jeg eller min familie ikke kan leve uden, eller som du gerne vil have testet, må du også gerne kontakte mig. Jeg skriver dog kun om ting, jeg selv kan stå inde for.
Vi skrives.. 😀