Sort, hvid og farve..

2014-03-04 12.23.05

Som jeg har nævnt tidligere, ville jeg nok ha’ malet hele lejligheden hvid, havde jeg boet her alene, men Patrick nedlagde veto og et af kompromiserne blev en grøn væg i stuen. Farven var mit eget forslag, og jeg kan rigtig godt lide den, når nu jeg ikke kunne få lov til at vælge hvid. 🙂

På endevæggen har vi lavet en lille billedvæg med blandede billeder. Jeg havde længe en indre debat om, hvordan billederne skulle hænge, indtil jeg endelig forligede mig med idéen om billedhylderne. Jeg ville mægtig gerne kunne skifte billederne ud efter behag, og med skruer i væggen følte jeg mig fastlåst allerede inden billederne kom op.

Væggen ser således ud..

2014-03-04 11.47.28

Billedet af Gåsebarnet tog jeg på hendes første skoledag. Det blev uklart, men viser egentlig meget godt mit fjollede barn. Tegningen ved siden af er en af Maren Uthaugs illustrationer.

2014-03-04 12.07.46

Elefantungen herunder tegnede jeg selv for nogle år siden, til et tegnearrangement i Zoos elefanthus. Opgaven lød på hurtigtegning og jeg synes efterfølgende at fyren blev ret sød. Ham ved siden af er Dirch Passer, som Patrick er stor fan af.

2014-03-04 12.08.04

Fyren herunder er “Onkel Olsen”, en af Patricks virkelig gode venner som vi ser ofte. Tegningen var der en sød pige der lavede ud fra et foto af Gåsen for 6-7 år siden.

2014-03-04 12.07.53

Endelig er der Thomas som har fået lov til at hænge og holde øje. Patrick og Olsen er mere end almindelig glade for Thomas’ musik – mig gør han ikke rigtig noget for, men jeg kan godt lide billedet. 🙂

Jeg har selv billedbehandlet og selvom man ikke kan se det fra afstand, er det faktisk et farvebillede.

2014-03-04 12.08.30

Sådan ser det ud helt tæt på. Jeg synes det er sjovt, hvordan man kan snyde øjet.. 🙂

2014-03-04 12.09.25

Uret er købt igennem Downtown, og Patrick mente, at det ville være skægt, hvis det ikke bare var de sædvanlige 3, 6, 9 og 12 der blev sat op, så det blev lidt anderledes end ellers. Nu kan vi også sige, at klokken er kvart over Olsen. 😛

2014-03-04 12.22.44

På væggen hænger også Patricks baron-certifikat. Enhver mand med respekt for sig selv, bør da have en titel.. 😉

2014-03-04 12.05.47

Puderne i sofaen bliver snart byttet ud – jeg fik lovning på nye i adventsgave, og jeg har i samråd med min søde mor, endelig fundet ud af, hvordan de skal se ud. Jeg er super spændt på det færdige resultat.

De stribede vi har pt. er af metervare fra IKEA, men føres vist ikke længere. Den gule er fra et Day lagersalg og købt for nogle år siden. Lampen er fra Bolia og hedder BOOM og sofaen er en KARLSTAD fra IKEA. Bordene er fra Søstrene Grene, men bliver byttet til nogle lidt større, så snart de igen får dem på lager. 🙂

Denne røde sag bliver tilføjet ved lejlighed.

Advertisements

10 thoughts on “Sort, hvid og farve..

  1. Pingback: Spraymaling amok.. | Universal Sine

  2. Pingback: Link love.. | Universal Sine

  3. Pingback: Nye plakater og andet nips.. | Universal Sine

  4. hej.
    nu kan jeg se du har haft denne sofa nogle år. hvordan sidder man i den? er betrækket til at holde? osv. jeg overvejer nemlig at købe den 🙂

    • Hej Anne, jeg må tilstå, at stod jeg og skulle købe ny sofa idag, ville jeg bruge lidt flere penge. Vi bruger vores sofa meget, og det bærer den desværre også tydeligt præg af. Betrækket er stadig pænt på afstand, men noget nulret når man kommer tæt på. Ryghynderne er noget indsunkne, men vi har også tendens til at sidde og hænge i dem. De kan forholdsvis nemt bankes på plads, men man skal ikke sidde længe før de er flade igen. Endelig er siddehynderne også ret godt siddet til efterhånden – at vi begge er lidt for runde gør naturligvis ikke sagen bedre.. 😉
      Summa summarum.. Hvis du vil have en billig “pyntesofa” er denne ideel.. Hvis du vil have en brugssofa skal du ikke regne med den helt lange levetid med denne – vi købte vores i oktober 2013, så den er ikke engang 1,5 år, men står ret højt på listen over ting der skal skiftes ud. Jeg regner med at vores næste sofa skal købes hos Sofakompagniet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s