Bryllupsplaner..

Bare rolig, det er ikke mit bryllup.. 😉

Om en uge ved denne tid, er mit fly så småt ved at klappe landingsstellet ud. Jeg skal til bryllup i Tyskland.

Min veninde Inga skal giftes, og det er alt sammen min skyld! Ja, jeg tager hele æren for det, for det var mig der introducerede de to for hinanden. 

Historien startede engang for efterhånden en del år siden.. I juli 08 fik jeg kontakt til Inga. Jeg skulle bruge scrappere til at promovere mine produkter, og Inga blev vist egentlig headhunted, fordi jeg var ret begejstret for en side hun havde lavet. Vi skrev godt sammen, og selvom jeg dengang havde hele 10 damer på mit hold, var det Inga jeg bondede bedst med. På trods af at hun var tysker var hun den af “mine damer” der boede tættest på, og da hun med hendes familie havde været på ferie ved Vesterhavet flere gange, kendte hun trods alt lidt til Danmark.

I Juni 09 var jeg hjemme hos mine forældre. Min lillebror var blevet student og skulle fejres, og imens han var ude og køre i hestevogn (lastbil) havde jeg fået lov til at låne hans computer, og afprøve hans Warhammer Online computerspil.. Her faldt jeg i snak med Ru fra Nord Irland, som jeg fik tilføjet på min MSN, da jeg jo kun havde adgang til spillet den ene dag, og skulle hjem dagen efter.

Sådan paralelt chattede jeg således nu både med Ru og Inga, men en dag hvor Ru skrev, måtte jeg afbryde ham.. “I can’t talk right now Ru, I’m talking to this cute readhead..”. Ru’s interesse blev vakt, og det endte med, at vi chattede alle tre. Unødigt at sige, at jeg hurtigt blev kørt ud på et sidespor.. 🙂

På næste lørdag skal de giftes, er det ikke vildt?!?

Billederne er i øvrigt taget af dygtige Cornelia Lietz, som også skal følge brylluppet på dagen. 🙂

6 thoughts on “Bryllupsplaner..

  1. Hvor er det bare en fantastisk historie – og dejligt at du får lov at dele denne store dag sammen med dem! Men hey – det er jo faktisk også din “skyld” det hele 🙂

  2. Pingback: Amazing Space.. | Universal Sine

  3. Pingback: Vejen til lækre minimalistiske fotobøger – Creative Eyes Designs! | Universal Sine

  4. Pingback: Happy Anniversary!! | Universal Sine

Skriv et svar til vangelyst Annuller svar