Hjemme igen..

Så har vi været på posthuset og hente weekendens breve. Vores brevsprække er ikke ligefrem stor, så det er tit at vi må omkring posthuset. Heldigvis ligger det ikke ret langt væk, så det er ikke nogen stor udflugt.

Idag blev det til en lææææækker kjole jeg har købt på førnævnte Trendsales. Den er helt ny, men fra vinterkollektionen. Jeg fik den således til halv pris. 😀

Dagens næste projekt kan jeg først komme igang med når Gåsen får taget hul på sin middagslur. Vasketøj!! Normalt vasker vi altid i weekenden, men vi var løbet tør for vaskemiddel, så på vores lille udflugt for lidt siden var vi også lige omkring Føtex. 5 x Biotex for 99,- blev det til, så nu er jeg klar til at gå i sving.

Jep – der er nok at gå igang med. *suk*

Hvorfor er glæden så kort..

Der gik nøjagtig 4 timer fra jeg tændte min bærbare til jeg igen var uden computer.. *støn*

Jeg tror dette er dødsdommen for computeren. Jeg gider simpelthen ikke bruge tid på noget der bare ikke VIL virke..

Jeg var på arbejde i weekenden og det var skønt at komme ud og få lidt afveksling fra skoldkopper og Disneyfilm som det har stået mest på her hjemme den seneste uge. Laura er helt ovenpå, men vuggestuen har lukket i denne uge, så vi er stadig hjemme.

Nu hvor Gåsen er frisk og hun er begyndt at se lidt mere normal ud, regner jeg dog med at vi skal lidt ud.. Og ja, måske endda en tur i Zoo.

Det er forresten rigtig farligt sådan at gå hjemme. Hvor kan man bruge mange penge uden at man kommer uden for en dør.. 😉
Jeg håber på at posten kommer forbi en af dagene med denne.. Jeg venter også en del fra Trendsales, så nu må posten godt snart komme.. 😀

Vild jubel !!!

Martin mener som så mange andre mænd, at computerproblemer fikser man selv.. Problemet er bare lige det der med at finde tiden til at sætte sig ned og finde ud af om det er harddisk eller bundkort eller hvad det nu er.. Jeg indså endelig at den tid kommer bare aldrig, så igår tog jeg skeen i næsten egen hånd og afleverede den bærbare til Zitech. De sagde at jeg nok først ville have maskinen efter påske, men sørme om ikke en flink reparatørmand ringede i formiddags og sagde at min maskine var rask. Den havde ikke fejlet noget videre hos ham, og på trods af at jeg testede at den stadig larmede og ikke ville starte op inden jeg afleverede den.
Anyhow – nu virker den igen. Jubii!!!!
Den stationære ligger dog stadig på langs. Søren var forbi med lidt forskelligt grej i sidste uge, men vi lagde ud med at brænde den nye strømforsyning af, og så var der lissom ikke så meget mere at stille op lige der. Næste skridt lyder på oprydning på “kontoret” så han kan finde ud af om der er noget galt med vores strøm.

Laura var i vuggestuen idag. Hun var frisk og glad da jeg afleverede hende efter en skøn nat uden opvågninger og vrøvl. Desværre ringede vuggestuen allerede kl 11 og sagde at jeg godt måtte komme lidt før og hente hende, for hun var bare så ked af det..
Jeg fik gjort mine ærinder færdige – bl.a. afleveret min ansøgning til Serviceøkonom uddannelsen. Da jeg så hentede Gåsen fik jeg en stormende velkomst, som dog hurtigt dampede af da hun fandt ud af at hun skulle GÅ hele vejen hjem.. LOL
Her hjemme er der dog ikke noget. Hun tudser glad rundt og lægger lidt puslespil imens hun synger “Se den lille kattekilling” og “Pjerrot sagde til månen”.

Køn er hun ikke ligefrem..

Ja skoldkopper pynter altså ikke ligefrem på mit ellers skønne barn. Jeg tror heldigvis at vi er ovre de værste udbrud, men nu har vi nået klø-perioden. Jeg har investeret i sådan noget sprayværk med bl.a. zink i, som får hende til at se ud som om hun er blevet dyppet i en kalkspad. Heldigvis lader det til at hjælpe lidt så hun nogenlunde kan finde ud af at lade knopperne være.
Det er lidt ensformigt sådan at gå hjemme med skravlet, selvom hun er ret frisk. Igår var jeg lige ved at koge over, men Mette var min redning og ville gerne spise sushi med mig.. MUUMS!!
Vi fik en stak makier som bare var suuuper lækre, og lidt yakitorier til lige at fyle op med. Vi sluttede af med bananasplit som er en last jeg vist har arvet fra min mor..
Efter at ha’ slået mave lidt gik vi ned til Tante T og fik en dejlig kande te. Jeg købte lidt te med hjem, så min kære moder kan få en ordentlig kop næste gang hun kommer.
På hjemvejen fik jeg lige hentet et par billetter til snigpremieren på 27 bryllupper. En rigtig tøsefilm som jeg har lokket Theresa med ind og se.