På pindene..

Gåsebarnet nævnte, at hun mente at hun lignede lige lovlig meget en dreng med hendes nye outfit, så jeg tænkte at jeg ville lave hende en tøsehue. Eller i hvert fald en der er lidt mere piget end den ellers super smarte Molo kasket, så hun har lidt at skifte imellem.

Farverne blev disse..

image

Den neonfarvede er meget lig farven på hendes jakke, og jeg havde egentlig købt en mørkeblå i samme garn, men jeg bryder mig ikke rigtig om at strikke med akryl, så jeg måtte lige forbi den lokale garnpusher og købe mig noget uld, så jeg kunne komme tilbage på hjemmebane. Jeg forklarede den søde pige i butikken om projektet, og at det for guds skyld ikke måtte kradse, då jeg kom hjem med de blødeste dejligste nøgler. Hun mente, at jeg nok skulle bruge to, men jeg klarede mig med et, så nu skal jeg igang med at finde ud af, hvad jeg skal bruge det andet til.. Jo, det kan sagtens leveres tilbage, men det er sååå dejligt at strikke med, så det ville da være synd. Læs resten

MoloGås..

Som beskrevet tidligere, var jeg i sidste måned så uhørt heldig, at jeg vandt en skøn Molojakke til Gåsebarnet. Jeg fik dog en hjerneblødning da jeg opgav fremsendelsesadressen, at jeg gav dem Gåsebarnets navn i stedet for mit eget. Skæbnen ville nemlig, at pakken kom på en fredag, netop som jeg havde afleveret hende, og således først ville se hende en uge senere. Og fordi det var hendes navn der stod på pakken, måtte hun givetvis med ned og hente den, så den måtte trygt ligge på postkontoret i en hel uge. Øv!

Det var dog ingen skuffelse da vi først fik den hentet, og den blev straks taget i brug.

2013-12-02 14.28.25-3

 

Jakken er super lækker. Intet mindre!

Den føles let men robust og dejlig varm, og selvom Gåsen er uhyre kuldskær har hun indtil videre ikke haft grund til at klage. Tørklæde og hue er også fra Molo, men doneret af Gåsebarnets far, så nu går hun all in på neon – det bliver i hvert fald ikke i år, at hun bliver væk i skoven! 😀

Endnu en gang tusind tak til Molo for den fine præmie!!

Vintertid – strikketid..

Jeg sidder og overvejer, om det monstro snart er tid til at finde strikkepindene frem igen.. Nu flytter vi jo snart, og jeg har bestemt intentioner om, at indrette mig en lille hyggekrog, hvor det er rart at sidde med et eller andet krea, eller måske bare en god bog.. 😀

Jeg er faldet over følgende projekter, der godt kunne trække lidt..

Måske et rart nemt sjal..

Eller denne sjove hue..

Det kunne også være dette lækre “halsrør”..

Denne er næsten for nem til at lade være med at lave..

Alle strikkeopskrifterne er gratis og kan findes på Ravelry.com

Hvor svært kan det være?

Jeg ville gerne lave et tørklæde til Martin. Sådan et som er sammenføjet i begge ender og bare skal vikles rundt en gang eller to.
Efter først at have haft noget gråt garn med hjemme, kom vi frem til, at sort var bedre, og så gik jeg ellers igang.
Jeg havde fundet et billede af et tørklæde jeg syntes var fedt, og min kære mor mente, at det muligvis var strikket i patent-strik. Hun nævnte dog også, at det var stort set umuligt at samle masker op eller strikke baglæns i, hvis man lavede fejl eller tabte en maske.. Optimistisk (og dumdristig modig) som jeg er, gik jeg igang. Jeg havde jo hele 3½ frædige stykker strikketøj bag mig, så mor skulle da ikke komme og fortælle mig, at jeg nok ikke kunne samle en sølle tabt maske op.

Efter langt om længe at have fundet en patent-strikkeopskrift som jeg fattede, fik jeg slået en stak masker op.
Jeg strikkede i dejlig blødt Jorun alpaca med pindestørrelse 12 for at få et luftigt resultat.
Da jeg først var kommet igang gik det rigtig godt. Jeg skulle lige vende mig til, at trække ned i strikketøjet efter stort set hver pind, da det havde tendens til at krybe op om pinden igen. Generelt mindede det mig meget om fingerstrik, både på den færdige struktur, og på det der med at skulle hive ned.
Nåmen alt var godt, og det skred hurtigt fremad. Et lille stykke tid efter at jeg var gået igang med andet nøgle, mente jeg dog, at der var noget der så forkert ud, og jeg panikkede en smule.. Jeg forsøgte at se garnets vej igennem masken, for at kunne rekonstruere de masker jeg havde i mit redningsforsøg havde smidt, men uden held. Efter at have bandet og svovlet i knap en time, så jeg ingen anden udvej, end at trevle op.. Jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg skulle til at starte helt forfra, meeeeeen efter at have trevlet et par pinde, kom jeg alligevel frem til, at hvis jeg nu bare trevlede rigtig langsomt, og samlede maskerne op efterhånden, kunne det nok godt lykkes.. Jubii!!
Tørklædet blev lavet fra kl. 19-24 plus en lille time dagen efter til det sidste, samt sammensyning af enderne. Jeg brugte i alt 2 nøgler a’ 150g garn så det er et ret billigt tørklæde.

Resultatet.. Ja det kan du se her, og det er blevet godt modtaget! Om jeg selv er tilfreds? Det kan du bide spids på!

Totalt copycat..

Karen gør det..

Diana gør det også..

Min mor har næsten altid gjort det..

Jeg selv har længe haft lyst til at gøre det, men ikke ment at jeg hverken kunne eller havde tålmodighed til det..
Efter et par fortvivlede forsøg som barn/tidlig teenager troede jeg egentlig at det var blevet lagt på hylden for altid, men da jeg var hjemme en weekend her sidst i september, satte jeg mig for, at min mor skulle lære mig det.
Den var hun heldigvis med på! 🙂

Siden da har det måske taget en anelse overhånd – i hvert fald lader det til, at jeg hele tiden bliver nødt til at købe nye supplies, men måske det bare er en del af det? Jeg mener i hvert fald at have set lignende tendenser hos Karen.. 😉

Nå.. Jeg kan vist ikke holde det hen længere..

Min nye hobby er… STRIK!

Nu har jeg aldrig været en af dem, der synes at det er smart at gøre det nemt for mig selv, så efter lige at ha’ strikket 1/8 halstørklæde i ribstrik, gik jeg igang med denne lille sag (beklager billedkvaliteten)

Da den blev godt modtaget, og mønstret lå godt i hænderne, tænkte jeg, at jeg da nok også godt lige kunne flikke en matchende halsedisse frem..

Som sagt, så gjort..

Jeps.. Mor er stolt.. Helt uden mønster eller noget!

Om den bliver brugt? Også så det batter!
I modsætning til huen kradser den nemlig ikke. Huen er i noget færøsk uld, og dissen her er i dejlig blødt merino.
Hvad er det også med, at man skal købe bestemt garn til opskrifterne?? Det er jo ren hat og briller – jeg regner stærkt med, at huen bliver strikket i en ver. 2 i merino også..
                                       Når jeg har fået sparet sammen.. 😉

I mellemtiden har jeg kastet mig over et halstørklæde. Dissen er jo til børnehavebrug, og jeg vil vældig gerne have, at Gåsen har noget nydeigt at tage på, når hun er pænt i byen.

Jeg har nok trevlet halstørklæde op de første 117 gange, for jeg kunne bare ikke rigtig finde et mønster jeg syntes passede til formålet. Sur røv altså!
Til gengæld er jeg blevet møg god til at slå masker op.

Efter utallige forsøg er jeg faldet tilbage på hue/disse mønsteret, og er endt op med dette tørklæde..

Det er nu et hyggeligt mønster at strikke synes jeg. Det ligger godt i hænderne, og kræver stadig lige tilpas meget koncentration til, at jeg ikke bliver træt af det.. Det er stadig merino, og dejligt blødt og kradsefrit. Det er endnu ikke helt færdigt, men det bliver det i morgen.

Næste projekt er, at få strikket de sidste 2/8 på halstørklædet jeg startede med allerførst (skal lige ha’ købt to nøgler garn mere). Desuden har jeg handlet ind til at lave endnu en blød halssag – denne gang til Martin. Så må vi se om det falder i god jord – ellers kan jeg heldigvis bruge det selv! 😛