Forårsklar "næsten-teenager"..

Gåsebarnet snakker meget om, hvornår hun bliver teenager.. Jeg mindes ikke selv, at jeg var så forhippet på det. Så vidt jeg husker, kom det næsten bag på mig, den dag man pludselig ikke legede men i stedet "var sammen", og jeg var bestemt ikke en af de første, som begyndte at høre "rigtig" musik i stedet for diverse børnebånd.

Nåmen en af de ting som jf. Laura er fedt ved at blive teenager er, at man åbenbart går i striber.

For et par uger siden faldt jeg over en super cool sort- og hvidstribet Alexander Wang inspireret nederdel, som Rappedikkes datter havde syet. Jeg tror den ville gå rent hjem hos gåsebarnet, og bestemt også godkendt hos moderen.. Og så tror jeg endda, at jeg selv kan finde ud af at sy den.. 😉

Rappedikkes datters smarte nederdel

Læs mere »

Udflugt #2

Denne gang gik turen til Københavns Zoo.

Jeg må med skam indrømme, at jeg kun har været der en enkelt gang siden jeg stoppede der i 1210, og Laura har flere gange heppet, men jeg synes bare at det er sååå dyrt. 390,- for 2½ person er jo også en slags penge..
Nåmen denne dag skulle det være. Vejret var godtnok lidt overskyet og temmelig koldt, men vi væbnede os med vinterstøvler og tykke trøjer og drog op på toppen af Valby bakke.

Der er sket lidt siden jeg var der sidst – Isbjørnene i Zoo har endelig fået nyt andlæg – Den Arktiske Ring, hvor også sælerne og nogle fugle er flyttet ind. Det var et længe ventet tiltag og deres nye hus er virkelig flot!

Læs mere »

Udflugt #1

Jeg er ikke vokset op med det, og har heller ikke praktiseret det hidtil, men P mener ikke, at man kan tilbringe en hel weekend hjemme, og det kan jeg da egentlig godt se fornuften i.. 🙂

Laura Mai var hos mig denne weekend, og hun fik at vide at hun kunne vælge imellem Tøjhusmuseet og Arbejdermuseet.. Noget fornærmet mente hun dog, at der altid skulle være tre valgmuligheder, så hun fik lov til at vælge den sidste mulighed, som var "det der slot med manden og stenen"..
Turen lørdag gik således til Kronborg. Laura Mai havde været der før, men jeg må med skam indrømme, at jeg aldrig har, så jeg var frisk på idéen.

Læs mere »

Fastelavn og anden udklædning..

Jeg kan godt lide fastelavn, og jeg kan godt lide at lave kostumer til festelavn..

Til Lauras første fastelavn med udklædning var hun den nemme version af noget der havde en fjern lighed med Minnie Mouse.. Jeg havde købt en sød prikket kjole på Trendsales, som jeg mente var sådan lidt tegnefilmsagtig, så den fik hun på, og så blev hendes hår sat op i “knolde” (hun var 1½ år – hvor meget hår har man så lige?!?), som skulle gøre det ud for ører, og så en sort prik på næsen.. Det var hvad det kunne blive til, og når man ikke er ældre, er det vist egentlig ok.

Året efter gik vi noget mere til den. Jeg havde kreeret et mariehøne kostume bestående af vinger i flere lag samt en hætte og nogle følehorn. Det var et fantastisk kostume, skal jeg sige det selv, og vingerne blev flittigt brugt efterfølgende.

Den søde mariehøne bag fra
Fantastisk detalje ved dette kostume var, at det også kunne bruges uden på flyverdragten
Tøndeslagning

Det gennemgående tema i Lauras udklædning har været dyr, og de første år var det primært insekter.. Året efter var hun edderkop.. Igen hjemmelavet, men desværre uden rigtig gode billeder..

Jeg havde syet en “gump af noget sort stof, som jeg havde stoppet med en pude. Den var med elastik i maven, så man nemt kunne tage den af og på. Man er vel stadig lidt prinsesse, så et tyl-skørt blev det også til. Trøjen havde jeg haft sprættet op i siderne, og i syningen havde jeg indlagt ekstra ben, bestående af udstoppede sokker hvorefter jeg syede den til igen. Det virkede fantastisk! Lidt mere prinsesseri blev det også til, i form af et kors på ryggen, lavet af pålimede palietter. Limen holdt desværre ikke ret godt, så vi fandt palietter længe efter, men fint så det ud..

Da Laura var 4 var hun pingvin. Jeg har aldrig før syet efter mønster, så jeg måtte hjem til mor og søge professionel hjælp. Opskriften hed egentlig græskar, men virkede også fint som pingvin.

Kappen blev syet som jeg nu syr bedst – efter gefühl.. Min mor rystede på hovedet over min beskrivelse og senere min fremgangsmåde, men resultatet var, synes jeg selv, rigtig godt.

Lufferne havde en slids, så man kunne få hænderne ud
Endnu et kostume med god plads til flyverdragt
Næbbet blev lavet i filt

Jeg ville godtnok gerne ha’ haft det lidt mere “oppustet”, men sådan blev det ikke..

Året efter var jeg ikke længere studerende, og syntes ikke rigtig at jeg havde overskuddet til at bikse et kostume sammen selv, det blev derfor til et købt kostume som fin guldsmed.

Laura var glad for, for første gang, sådan at få lov til at være rigtig tøset..

Smuk guldsmed, som fik overtalt sin mor til, at hun måtte få make-up på..

Sidste år gik vi i den modsatte grøft – igen købt dog.. Vi havde sat næsen op efter et Prinsesse Peach kostume, men vi var desværre for sent ude.. Valget faldt på det næst bedste – nemlig Luigi!!

Næsen blev lavet på bedste papmaché maner med tapetklister og en serviet. Dragten og handskerne købte vi hos Fuglsang og Co – det er en sjov butik med MANGE kostumer!
Sidste år var der så også lige en gang Halloween.. Det var sjovt!!
Vi skippede heksen, da det var det stort set alle de andre piger skulle være, og fandt på denne løsning i stedet..
Jeg havde noget gammelt ostelærred liggende, som blev revet i strimler.. Barnet blev iklædt hvid langærmet trøje og hvide strømpebukser og så blev der ellers rullet.. Resten giver vist sig selv.. Hurtig og billig løsning –
STOR success!!!
Gad vide hvad vi finder på til fastelavn i år..