Sommer på altanen – Part 1

2014-06-12 09.31.19-1

Jeg truede sidst med, at stedmoderblomsterne skulle væk, og det kom de. På årets første sommerdag blev de kasseret til fordel for mine forspirede krydderurter. Det er lidt et skridt tilbage fra det bugnende udtryk der var før, men jeg er vild med at se, hvordan planterne gror til og fylder kasserne.

2014-06-11 12.28.42-1

Jeg høstede i går den første lille håndfuld timian og rosmarin. Flere af krydderurterne glæder sig til at blive taget i brug, så de kan lave flere nye skud.

2014-06-12 09.31.27-1

Min trimning betyder så godt nok også, at rosmarinen nu ser lidt sølle ud. Faktisk har den lige fra start været sølle, men jeg håber, at den nu vil give den lidt mere gas.

2014-06-12 09.31.33-1

Min thai basilikum har det overraskende godt. Den er blevet nippet en enkelt gang, og har skudt fint efterfølgende.

2014-06-12 09.31.43-1

Timianen er ligeledes lidt pillet, nu hvor den er blevet trimmet, men den er sund og rask. Jeg er vild med den lilla underside på bladene. 😀

2014-06-12 09.31.48-1

Den sidste plante i denne altankasse er min bredbladede persille. Den trænger i den grad til at blive studset, og jeg var da også lidt usikker på den, da den stadig var i de små potter. Efter den er kommet over i altankassen er den dog begyndt at komme sig. 🙂

I min anden altankasse er det primært købeplanter, som har boet i mit køkkenvindue.

2014-06-12 09.32.12-1

Purløgen kunne også godt trænge til at blive klippet i bund, men jeg har ikke noget at bruge den til pt, så den får lov til at blive lidt endnu.

2014-06-12 09.32.17-1

Oreganoen er også fra køkkenet, og havde en lidt hård start i altankassen, men ser ud til at være kommet godt efter det.

2014-06-12 09.32.33-1

Den røde basilikum omkom næsten i de små potter – jeg havde faktisk dødsdømt den, men gav den alligevel en chance. Jeg er glad for at jeg gjorde det, for de trives virkelig nu. 😀

2014-06-12 09.32.40-1

Sidste krydderurt i altankassen er en estragon som også er en købeplante fra supermarkedet. Det er helt vildt som den skyder små nye blade på stilkene.

I altankasserne er desuden efeuen fra foråret og petuniaerne som desværre er blevet alt for ranglede. Under det hele ligger forårets løgplanter og venter på, at det bliver forår igen. 🙂

På altanen har jeg naturligvis også mine tomatplanter.

2014-06-12 09.30.51-1

Det er lidt vildt at se, hvor stor forskel det gør, at de er kommet over i større potter. Den til venstre er en Gåsepigen skal have med til altanen hos sin far. Den ser lidt sølle ud i forhold til de andre, men har dog fået små knopper. Den lilla potte indeholder to små chilier som svigermor har produceret, men det er som om de ikke rigtig gider bo hos mig. Under tomaterne gror der masser af dejlig basilikum.

2014-06-12 09.31.01-1

De første blomster er sprunget ud, så nu kan det ikke vare længe før der er solmodne tomater. 🙂

2014-06-12 09.35.03-1

Den nyeste tilføjelse på altanen er en lille mynte, som jeg hjemhentede fra planteskolen tidligere på ugen. Patrick mente bestemt at vi manglede en, men der går nok lidt tid før vi kan nyde mojitoer med den.

2014-06-12 09.35.15-1

Altanens sidste beboere er jordbærplanterne. De har allerede givet 5-10 jordbær til sammen, men det er langsom process, med kun et enkelt jordbær klar af gangen. Disse tre får Gåsen lov til at plukke når hun kommer i morgen. 🙂

5 thoughts on “Sommer på altanen – Part 1

  1. Hmm, kan man købe så små mynter? Mht til din estragon… Er den russisk eller fransk? Hvis den er russisk vokser den helt vildt, men smager ikke ret godt 😉

    • Ja det var faktisk en af de største der var.. 😉 I supermarkedet kan man garanteret købe dem større.
      Jeg har ingen anelse om hvor estragonen er fra, men den er blevet brugt i flere bearnaiser – smagen fejler ikke noget. 😀

  2. Uh, min timian har det også sløjt, har plukket i den en gang for meget tror jeg – så den ryger vist i aftensmaden i aften, og så er den vist færdig 😀 Tilgengæld er min tomatplante ved at vokse ud gennem karmen – må vist få ompottet den snarest 😀

    – Anne

    • Det er rart at høre, at det ikke kun er her det halter lidt, men jeg er nu sikker på, at din nok skal komme igen.. Spørgsmålet er bare, om du har tid til at vente.. Min oregano har været klippet hel i bund flere gange, men den titter altid frem igen. 🙂
      Husker du at plukke sideskuddene af tomaten? Jeg har også taget alle de skud der sidder dumt – ind mod væggen eller for langt nede. De kloge siger, at den så bruger mere krudt på tomaterne i stedet for bladene.. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s