Gåsebarnet har en høj seng med hyggesofakrog underneden. For at gøre det ekstra hyggeligt, har jeg hængt en lyskæde op langs sengerammen, og et langt stykke hen ad vejen, har dette også været helt fint – lige indtil jeg så en løsning med disse små fine kasser.
Kasserne er i oprindeligt tænkt som vandballoner, og fungerer sikkert også fint som sådan, men der er nu intet vand involveret i dette projekt.
Vi har tidligere hygget med origami, fordi hun lidt før påske fik denne fine æske fra Panduro som var perfekt som weekend morgen aktivitet. Hun synes det er ret sjovt, at hun selv kan folde dyr, og så klistrer hun øjne og pynt på, og har en fest. 🙂 Vejledningerne i Pandurokassen er nemme for hende at følge, så den kan vi bestemt anbefale.
Da jeg den anden dag i Tiger fandt en stor pakke med origamipapir i alle regnbuens farver, vidste jeg at det var tid til at gå igang med projekt lyskæde. Gåsebarnet valgte farver i 2 x turkis, 2 x gul og lilla (den er lilla når lyset er slukket), og så gik vi ellers igang.
Start med et kvadratisk stykke papir
Lav folder både på kryds og på tværs
Fold papiret til en trekant, ved at trykke siderne ind – sørg for at kanterne bliver skarpe
Læg trekanten med den lange side ind mod dig selv
Fold de øverste hjørner op til toppen af trekanten
Vend trekanten og gør det samme på bagsiden
Nu skulle den gerne se sådan ud
Fold de øverste hjørner ind mod midten
Vend og gør det samme på bagsiden
Fold de løse spidser ned
.. og ud, så de følger kanten på trekanten neden under
Løft lidt op i trekanten underneden, og åben “lommen”
Stik den lille flap ind i lommen
Gentag i modsatte side, og vend og gør det samme på bagsiden
Fold top og bund ind, så du skaber et kvadrat igen
Fold ud igen og find den ende hvor der er en åbning
Åben sideflapperne og pust hårdt ind i hullet
Flaf! så er det en box. Nu mangler du blot at rette folderne lidt til, så den bliver rigtig fin
Mange fine boxe
Hvis du vil bruge boxene til en lyskæde som jeg, skal du blot stikke den ind af “pustehullet”
Uden lys..
Med lys.. 🙂
Gåsebarnet er tilfreds.. Mor er ligeså! Nu skal jeg bare ha’ lavet resten – der er 50 pærer, så jeg mangler stadig et par stykker..
Ps. Husk at du kun må bruge lyskæder der ikke får varme pærer.
SO nice 🙂
Ja rigtig fin, og tak for linket på Panduros Facebookside. 🙂
Pingback: Himmelsengsdrømme.. | Universal Sine