Jeg sad her til morgen, og læste et indlæg på Marens blog om himmelsenge og indretning, og jeg må ty til korset – jeg har det lidt på samme måde som hun. Jeg er ikke til så meget fims i min indretning, men jeg har altid haft et eller andet med himmelsenge. Måske er det fordi jeg aldrig rigtig har fået udlevet mine prinsessedrømme som barn.. Nej himmelsengen skal ikke ind i mit eget soveværelse, men jeg har af flere omgange prøvet at pådutte Gåsebarnet sådan en sag..
I 2006 udkom filmen The Holiday, og det var den der for alvor lagde i kakkelovnen til en perfekt himmelseng.
Hvis du ikke har set filmen, så gør det! Tag en veninde under armen, for det er en rigtig tøsefilm. Og læg så mærke til sengen herunder – den er da fantastisk og magisk! *swoon*
Mit resultat var noget fesent i forhold til. Jeg købte en himmel i IKEA og kombinerede den med metervis af lyserød satin. Inden i satte jeg små dinglende sølvstjerner fast, men jeg indrømmer det – det var ikke engang i nærheden af sengen ovenfor – Gåsepigen var dog begejstret, og det er vel det vigtigste. 🙂
Heh.. I min billedkigning fandt jeg også denne lille perle fra omkring januar 09.. 🙂
Opleves bedst med lyd – det var her det legendariske ord FLOLS! opstod. Og ja, jeg er den onde mor, der prøver at tage et billede af mit afkom.. 😛
Nåmen tilbage til sengene..
Brinja har lavet flere eksemplarer til skønne Vilja – her er det seneste..
Men det der kommer nærmest The Holiday versionen er nok denne..
Da Gåsebarnet og jeg flyttede til Valby blev den efterhånden alt for lille, men dog skønne Leander seng skiftet ud med en høj seng fra IKEA. Underneden har hun en sofa, så hun kan hyggelæse. Dengang pyntede vi den med lyskæde og flagranker, men ved seneste flytning blev flagrankerne kasseret.
Pt ser sengen sådan ud.. Ovenpå er der ikke plads til meget andet end at sove, hun kan dog stadig sidde oprejst, så det holder vi fast i lidt endnu. Underneden er der stadig plads til hygge og læsning.
Lyskæden er den samme som før med flagene – jeg købte den i NortreDame for efterhånden en del år siden. Origami “skærmene lavede jeg selv for et par måneder siden. Se min tutorial HER. Sovesofaen er forresten også fra IKEA. Den er perfekt til gæsteseng, og jeg synes personligt at man ligger overraskende godt på den.
Billedet på vlggen har min mor kreeret af en kæmpe masse knapper i en dyb IKEA ramme. Sååå fint! 🙂
Ja, jeg startede med snak om himmelsenge, men endte et lidt andet sted – sådan er det jo ofte med drømme. Man ved aldrig helt hvor de tager en hen, men. 🙂
PS. Sengen er i øvrigt perfekt til hulebygning. 🙂