Der bor en dims i mit køkken..

2013-09-28 14.46.24-3

Kender du det, når noget du har haft længe, pludselig promoveres i butikkerne som noget nyt?

I onsdags var jeg med min gode veninde Mette i Illums Bolighus til et firmaevent. Der var et mylder uden lige, af febrilske mennesker der desperat prøvede at få fat i de varer de havde udset sig. Bevares, jeg forstår det godt – der var 20% rabat på stort set det hele, så hvis man nu alligevel skulle ud og købe designerjulegaver, var det da bestemt værd at tage med. Personalet var heldigvis på stikkerne, og var meget opsøgende og hurtige til at hjælpe. Du behøvede faktisk bare stille dig i kø, så kom der en ekspedient hen til dig, tog din bestilling, fandt dine varer, og så var du nået næsten til kassen når ekspedienten kom retur.

Nåmen jeg skulle bare ose.. Ose og savle over alle de lækre ting, og der var mange!! Pyyh hvor kunne jeg snildt købe mig fattig i den butik – vent, jeg er allerede fattig.. Anyhow, så faldt jeg i myldret over en mand der stod og promoverede Room Copenhagen, og jeg faldt over hans citronpresser, og fortalte glad Mette, at sådan en havde jeg da. Manden kiggede op og mente, at så var det nok fra dengang da Royal Cph lavede dem, og det var det da.I min forrige lejlighed havde jeg nemlig den rareste underbo, som havde den sødeste Dansk-Svenske Gårdhund – Hugo. Gåsebarnet kom ofte der nede for at snakke med Hugo og spise is, og en dag var det tilfældigvis min fødselsdag, så hun havde en gave med retur til mig, nemlig denne citruspresser. Nu tænker du nok, at det var da en farlig fin gave sådan bare at få, og det var det også, men underboen arbejdede hos Royal Cph og havde derfor rig mulighed for at sortere de bedste af 2. sorteringsvarerne fra, og det var sådan en jeg fik.. Selvom jeg aldrig har kunnet spotte hvad der har sorteret den fra.

Hvor om alting er, så har jeg haft den i hvert fald i 4-5 år men brugt den meget sjældent. Den er smadder flot med sin smukke solgule farve, men det er ærlig talt en temmelig stor citruspresser, og den er møg-svær at gøre ren, når man ikke har en opvaskemaskine. Da jeg flyttede for mig selv, stod den fremme og så smuk ud, og blev brugt en smule, som ovenfor da jeg lavede citrontærte. Idag har jeg ikke rigtig plads til pynt i mit køkken, så nu er den tilbage i skabet.. Men den er der, og jeg kan stadig ikke lade være med at smile når jeg ser den. 😀

2013-09-29 16.54.32-3

Ole Jensen som har designet den, har forladt Royal Cph og er nu under Room Copenhagens vinger, og den smukke glade kollektion ser således ud, og føres altså bl.a. i Illums Bolighus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s