Lægevalg – hmm..

Jeg har igennem en del år haft en sød sød kvindelig læge på Østerbrogade, som jeg har været meget glad for, men hun gik desværre på pension for nogle år siden. Hende der kom i stedet for havde jeg en dårlig mavefornemmelse med – jeg synes ikke det er et godt tegn, når en læge kigger på mig, og siger “Tror du ikke vi skal satse på, at det bare er det?”

Nu har jeg aldrig været storforbruger af læger – sygehuse måske, og især det ortopædkirurgiske ambulatorium hvor min mor og jeg har spenderet maaaaaange timer – primært i deres venteværelse *suk*! Men almindelige praktiserende læger har jeg ikke brugt ret meget, så derfor har jeg heller aldrig lavet en hel masse research på området. Nu skal jeg jo så flyttet igen, og desværre er den læge som P og hans familie bruger lukket for tilgang, så jeg har været på lægeshopping..

Ja tak, det blev en kort shoppetur. Det viser dig, at der kun er een enkelt læge i hele Glostrup, som ikke er lukket for tilgang.. Måske det var på tide, at Glostrup fik nogle flere læger! Evt. ham herover.. 😉 Og dog, jeg var engang til undersøgelse på hospitalet, hvor jeg med blussende kinder sad overfor Thue som var lægestuderende, ung og über hot, og som tilmed skulle tage mit blodtryk.. “Det er lidt højt..” Hurra, hvorfor tror du?!? 😛

Jeg håber at min nye læge er helt normal, og så naturligvis at han kan sit kram. 😀

Sofaupdate..

Endelig fandt vi den rette sofa.. I hvert fald for nu.

Karlstad IKEA - Stylizimo

Jeg var faldet over sofaen herover via dette indlæg på den norske blog Stylizimo. Jeg forelskede mig straks i teksturen på Ninas sofa, så jeg spurgte hende hvor hun havde købt den fine sag.

Svaret var IKEA.

I søndags begav vi os så mod den store blå box – vi havde lavet en lille liste med de vigtigste ting, og sofa var en af dem..

Og vi prøvede og prøvede og der var ikke rigtig noget der passede – kravene var jo store og mange. Da vi fandt Karlstad sofaen (den herover) var den sådan set ok, men den var lidt for lille. Min vakse lillebror spottede dog, at der stod en større model lige ved siden af, og da vi slog røven i sædet på den, var der ikke længere så meget at rafle om og til små kr. 2500,- måtte den med hjem. Betrækket krævede heldigvis ikke den store overtalelse, for P var straks med på, at den skulle være grå.

Jeg kan således nu strege sofa af tjeklisten. Jeg skal nok poste billeder af MIN Karlstad sofa med det fine Isunda grå betræk, så snart vi er på plads. 🙂

Tak til Nina for tippet og for lån af hendes billede. 😀 Og nåja, på IKEAs hjemmeside er den anvist med træben – vi tilkøbte metalbenene præcis som Nina har gjort – ja, copycat all the way! 😉

Food styling..

Går du med en lille foodstylist gemt i maven, har jeg en fantastisk mulighed til dig.

Kreativ Tallerkenanretning har vi været så heldige, at få lov til at arrangere et 3 timers seminar med den spanske madkunstner Jesus Nuñez.

Kom og hør filosofien bag retterne, når Jesus Nuñez besøger Danmark til november. Du skal naturligvis også selv være med. Vi giver dig en enestående chance, for prøve kræfter med nogen af Nuñez smukkeste anretninger.

Jesus Nuñez
Vi tilbyder et begrænset antal billetter og er du interesseret i at deltage bedes du sende dit fulde navn og e-mail via PM til Peter Peco på Facebook, eller ved at udfylde formularen her. Du vil således få direkte besked, så snart pladserne frigives.

Sted: Birkerød
Varighed: 3 timer
Dato: Først i november (offentliggøres senere)
Pris: Kr. 900,-