Nøjagtig EEN dag..

Ja, så længe holdt min plan om at blogge hver dag op til jul.. Skide flot Sine!

Igår gik af sig selv uden de helt store udsving. Den største begivenhed var nok, at jeg fik sendt en ansøgning afsted, til en stilling jeg rigtig gerne vil have, så der må gerne krydses fingre!

I dag var god, selvom der naturligvis også var skår i glæden.
Sagen er den, at jeg ikke har fået nogen løn i denne måned. Jeg ved godt hvis skyld det er, og det er ikke min! Til gengæld troede jeg at det var gået i orden, og at jeg ville få lønnen udbetalt idag, men i morges da jeg tjekkede, var der stadig ingen løn.. 😦

Jeg har således brugt meget af dagen på at bande over PwC, som administrerer vores lønninger, idet de ikke var til at komme i kontakt med, nærmest ligemeget hvilken vej man gik. Endelig lykkedes det så, og jeg kunne sluttede arbejdsugen med en mail der fortalte, at der var blevet indsat aconto løn på min konto.. Som jo så selvfølgelig godt nok først figurerer på min konto på mandag.. Grr!

Nåmen heldigvis er der da eni husstanden der kan tjene penge (og som rent faktisk får sin løn udbetalt) og jeg kunne derfor glædeligt berette overfor en ualmindelig flink bankdame, at de faste udgifter ville blive dækket ind idag.
Tak skat! 😀

I (heart) Pioneer Woman

Jeg har tænkt mig, at I år vil jeg forsøge at gøre bl.a. Cecilie kunsten efter, og blogge hver eneste dag frem til jul.. Jeg tænker at det kan være et forsøg på, måske at prøve kræfter med et 365 projekt efter nytår.. We’ll see..

Nåmen som overskriften antyder, så er jeg helt pjattet med Pioneer Woman – hvis du ikke kender Pioneer Woman, så skulle du tage og tjekke hendes blog ud. Hun er meget amerikansk, med alt hvad dertil hører, men dog alligevel helt igennem fantastisk – imho that is.. 🙂 Hvis du er til sød suppe romance med et twist af lune, skal du helt bestemt læse hendes “Black Heels to Tractor Wheels” som hun netop har fået udgivet – den er muligvis stadig at finde digitalt på hendes blog.

Pioneer Woman er lig med PW, og går i mit lille hoved under navnet PeeWee.. Det er vist ikke det mest flatterende navn, og nok heller ikke det hun ville have ønsket at blive kaldt, hvis hun selv kunne bestemme, men nu er dette altså min blog, og det er trods alt kærligt ment. Og amerikanerne tror at jeg hedder “Sign” så jeg er lovligt undskyldt synes jeg nok! I virkeligheden hedder hun Ree, men PeeWee passer bedre i mit hoved. 😉

Nåmen PW kører med jævne mellemrum en fotoudfordring, hvor hun uploader et billede, og så skal man snuppe det og redigere det frit efter ens egen fantasi. Når man er færdig, uploader man det til flickr og linker til hendes galleri. PW piller så de billeder ud, som hun aller bedst kan lide, og ender så til sidst med et vinderbillede..
Jeg har aldrig være med før, men denne gang gav jeg det et forsøg.
Originalbilledet så sådan ud:

De fleste af deltagerne – på nuværende tidspunkt godt 140.000 billeder (ja du læste rigtigt!) har givet hele billedet en tur med forskellige lightroom presets og overlays, eller primært fokuseret på de tre forreste. Jeg faldt dog for den lille fyr ude til venstre, og ville lave noget andet end alle de andre. Surprise!

Mit billede kom til at se sådan ud:

Jeg er ret godt tilfreds, selvom jeg nok burde ha’ leget lidt mere med teksturen, så den også var på de farvede områder.. Men kunne den lille fyr ikke være ret fed på en t-shirt? Eller er det bare mig.. 😉

Nåmen se nu her..

Mit billede på PW’s blog!!!

Og PW elsker elsker elsker det!! Wahoo!!
Jeg elsker også dig PW!
Glædelig første december!

Hvor svært kan det være?

Jeg ville gerne lave et tørklæde til Martin. Sådan et som er sammenføjet i begge ender og bare skal vikles rundt en gang eller to.
Efter først at have haft noget gråt garn med hjemme, kom vi frem til, at sort var bedre, og så gik jeg ellers igang.
Jeg havde fundet et billede af et tørklæde jeg syntes var fedt, og min kære mor mente, at det muligvis var strikket i patent-strik. Hun nævnte dog også, at det var stort set umuligt at samle masker op eller strikke baglæns i, hvis man lavede fejl eller tabte en maske.. Optimistisk (og dumdristig modig) som jeg er, gik jeg igang. Jeg havde jo hele 3½ frædige stykker strikketøj bag mig, så mor skulle da ikke komme og fortælle mig, at jeg nok ikke kunne samle en sølle tabt maske op.

Efter langt om længe at have fundet en patent-strikkeopskrift som jeg fattede, fik jeg slået en stak masker op.
Jeg strikkede i dejlig blødt Jorun alpaca med pindestørrelse 12 for at få et luftigt resultat.
Da jeg først var kommet igang gik det rigtig godt. Jeg skulle lige vende mig til, at trække ned i strikketøjet efter stort set hver pind, da det havde tendens til at krybe op om pinden igen. Generelt mindede det mig meget om fingerstrik, både på den færdige struktur, og på det der med at skulle hive ned.
Nåmen alt var godt, og det skred hurtigt fremad. Et lille stykke tid efter at jeg var gået igang med andet nøgle, mente jeg dog, at der var noget der så forkert ud, og jeg panikkede en smule.. Jeg forsøgte at se garnets vej igennem masken, for at kunne rekonstruere de masker jeg havde i mit redningsforsøg havde smidt, men uden held. Efter at have bandet og svovlet i knap en time, så jeg ingen anden udvej, end at trevle op.. Jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg skulle til at starte helt forfra, meeeeeen efter at have trevlet et par pinde, kom jeg alligevel frem til, at hvis jeg nu bare trevlede rigtig langsomt, og samlede maskerne op efterhånden, kunne det nok godt lykkes.. Jubii!!
Tørklædet blev lavet fra kl. 19-24 plus en lille time dagen efter til det sidste, samt sammensyning af enderne. Jeg brugte i alt 2 nøgler a’ 150g garn så det er et ret billigt tørklæde.

Resultatet.. Ja det kan du se her, og det er blevet godt modtaget! Om jeg selv er tilfreds? Det kan du bide spids på!

Jeg har gjort noget..

.. Noget jeg aldrig troede skulle komme over mig..

Kan du gætte hvad det er??

Det var noget der trængte..

Kan du stadig ikke gætte det??

Ok, her er et hint..

I know.. It’s baaaaaad..

Men se nu her..

Tadaaaaa!!!!

Ja sørme om jeg ikke har ageret vinduespudser – Jo, du læste rigtigt! Det er desværre alt for lang tid siden vi har haft besøg af Ole Vinduespudser, og da pengene ikke er til det lige i øjeblikket, og jeg til gengæld har massre af tid, tænkte jeg at jeg lige ville give det et forsøgDet kunne jo vitterligt umuligt blive værre.
Behøver jeg at sige at jeg er ret stolt af resultatet? 😉