Cybercrop..

Idag var der digitalt cybercrop hos Scrapsisters.. Jeg så det faktisk kun ved et tilfælde, men min lørdag var fri, så jeg blev nødt til at være med. Jeg elsker udfordringer og dette var ingen undtagelse.

Jeg nåede to udfordringer, men kan desværre kun vise det ene.

Dette var en template udfordring som jeg vel burde være på hjemmebane i, da det hovedsageligt er templates jeg sælger i min butik. Men.. *rødme* jeg har ikke selv lavet et layout med en template i 1½ år så jeg følte mig liiiidt rusten. 😉

Billederne er fra sidste efterår, hvor Gåsen og jeg var på opdagelse i Frb. Have. Laura var pjattet med snebærrene, og jeg tror hun kunne ha’ plukket dem alle hvis ikke jeg havde været lidt efter hende. Hun syntes det var SÅ sjovt at lægge dem på jorden og trampe på dem, for så smældede de nærmest. Ænderne var også sjove, men vi havde desværre kun et halvt pølsebrød med, så det var ikke alverden de fik af os.

Layoutet drillede mig lidt. Templaten havde rigtig mange papirlag så det blev hurtigt meget rodet at se på, men efter lidt legen med farverne, så kontrasterne ikke blev så vilde, har jeg egentlig fået et ok resultat frem synes jeg. Jeg er ikke helt færdig med skyggerne endnu, men jeg løb tør for tid, så det blev sådan det blev. 🙂 – ja, ved godt der også mangler en bolle over å’et.. Det kommer det kommer.. Hastværk er lastværk!

Ny jakke..

Min mor mente at jeg trængte til noget mere journaling på mine layouts, og det kan hun vel et eller andet sted have ret i. Mit problem er bare at jeg er rigtig dårlig til at huske kameraet når vi skal nogen steder, og de billeder jeg tager bliver derfor oftest taget der hjemme og er gerne temmelig opsatte og med dårligt lys og samme baggrund som altid og..og..og..

Ja jeg ved det godt.. Undskyldninger!! Jeg vil prøve at oppe mig – er du så glad mor? 😉

Se her.. Jeg har allerede lavet det første med tekst. Billederne er godtnok stadig lidt opsatte, men der er i det mindste en mening med galskaben.

Det jeg prøver at portrætere er den fine frakke vi(jeg) bl.a. købte, for et tilgodebevis vi havde for nogle julegaver Gåsen havde fået som vi(jeg) valgte at bytte.

Jeg synes bare hun ser SÅ kær ud i den. Også selvom hun lidt mister halsen og den stadig er liiiige bred nok over skuldrene.
– og så passer den bare perfekt til det bløde halstørklæde mor strikkede sidste år.

Tak for julegave til Bedsterne!!
Og tak for den gode webshop service hos Katholt.

Slut prut..

ADSR udfordringerne er ovre.. Faktisk sluttede de allerede i søndags, men det er vist ingen hemmelighed at jeg ikke er det hurtigste dyr i skoven når det kommer til blogging..

Det sidste layout var en hård nød at knække.. Vi skulle lave et dobbelt layout og der var temmelig strenge regler for hvad der måtte være ig især ikke måtte være på vores layouts.

Jeg var færdig med min side først hvilket ikke var noget under da Diana er sprunget ud som læsehest. 😉

Jeg har været der, og jeg ved at hun ikke kan gøre for det – jeg håber bare at hun ikke har knyttet sig alt for meget til mine bøger, for jeg bliver nødt til at læse dem igen.. LOL!

Bøgerne jeg taler om er Twilight Sagaen.
Jeg ved godt at bøgerne i virkeligheden er ungdomsbøger, men de er bare SÅ godt skrevet!! Det er fuldstændig umuligt ikke at forelske sig bare en lille smule i Edward.. Suk!
Jeg indrømmer det.. Jeg er fortabt.. Som Bella så fint udtrykker det det: “I was unconditionally and irrevocably in love with him”

Nå men alle disse hjertesuk fører jo til noget – nemlig det her dobbeltlayout. Diana og jeg var blev ret hurtige enige om at vi skulle prøve at scrappe disse bøger..
Som sagt var jeg først færdig, og havde naturligvis dannet mig en helt anden idé af hvordan Dianas side ville komme til at se ud, end den idé som hun havde, så for at se min vision live, blev jeg nødt til at prøve at samle mine egen sider..

Credits
Hvis nu du bliver nødt til at vide hvad Twilight er, så klik HER.

Færdig.. Næsten..

Så er ADSR overstået og de sidste layouts er uploadet.. Eller dvs. næsten, for der kom lige en #13 som godtnok er optional, men vi har tænkt os at lave den alligevel.. Vi har tænkt os at scrappe en nyfunden fælles passion – Twilight sagaen. Det er gjort masser af gange før, men ikke af os.

Dette er mit layout til #11. her skulle vi stille et spørgsmål til hvem vi nu måtte ønske, og måtte ikke have anden journaling end spørgsmålet..

Historien bag layoutet er at de i gården over for vores havde et fantastisk smukt kirsebærtræ. Jeg så altid frem til at det skulle blomstre, for så vidste jeg at foråret var kommet. Nu har de desværre fældet træet så min forårsbebuder er væk, og kigger jeg ud af vinduet lige nu, kan jeg være i tvivl om, om det nogensinde bliver forår.. ØV!

Den sidste udfordring skulle vi lave sammen. Titlen var en .png som vi skulle bruge.. Så skulle vi lave mindst en halv side journaling.. Have et billede af os hver i nederste højre hjørne og bruge mindst 5 elementer.

Diana stod for journaling og jeg scrappede.. Smukt ikke.. 😉

SÅ er jeg klar..

Eller bloggen er i hvert fald, så nu kan Valentines dag bare komme.. 😀

Designet er endnu en gang kreeret af Kami og stykket sammen af Mel aka Ziggle Design og PixelGeek.. Både det super fine kit som meget velvalgt hedder Smooches og blog kostumet kan købes hos Scrap Orchard. 😀

Nu er Valentines dag vist ikke det der står højest på eventlisten her i Danmark, og her hjemme er der da heller ikke nogen videre undtagelse. Jeg regner i hvert fald ikke med noget..
Det skal også lige siges at kæresten kun med besvær husker min fødselsdag, såe.. Det der med mærkedage går vi ikke så højt op i. Dog bliver jeg nok lidt trist hvis ikke han giver et ekstra kram i slutningen af denne måned, hvor vi har været sammen i hele 5 år!!! Nu må vi se om han husker det.. 😉