Tid til forspiring..

2014-03-12 15.18.39-2

På en dejlig lun forårsdag inviterede jeg Gåsebarnet til at hjælpe mig med at så lidt frø – hun var heldigvis med på idéen lige med det samme, så vi riggede op i solens stråler, med så-bakke og hvad der ellers hører sig til. Læs resten

På pindene..

Gåsebarnet nævnte, at hun mente at hun lignede lige lovlig meget en dreng med hendes nye outfit, så jeg tænkte at jeg ville lave hende en tøsehue. Eller i hvert fald en der er lidt mere piget end den ellers super smarte Molo kasket, så hun har lidt at skifte imellem.

Farverne blev disse..

image

Den neonfarvede er meget lig farven på hendes jakke, og jeg havde egentlig købt en mørkeblå i samme garn, men jeg bryder mig ikke rigtig om at strikke med akryl, så jeg måtte lige forbi den lokale garnpusher og købe mig noget uld, så jeg kunne komme tilbage på hjemmebane. Jeg forklarede den søde pige i butikken om projektet, og at det for guds skyld ikke måtte kradse, då jeg kom hjem med de blødeste dejligste nøgler. Hun mente, at jeg nok skulle bruge to, men jeg klarede mig med et, så nu skal jeg igang med at finde ud af, hvad jeg skal bruge det andet til.. Jo, det kan sagtens leveres tilbage, men det er sååå dejligt at strikke med, så det ville da være synd. Læs resten