Dette indlæg er egentlig Emmas skyld, for på grund af hende poppede Christophers sang Mama i går op på Facebook, og den har spillet for mit indre øre siden.

She get it from her MAMA
I say she get it from her MAMA

Jeg er en af dem der har fået en del fra min mor. Jeg har længe benægtet det, men efterhånden har jeg måttet indse, at jeg nok ikke kan løbe fra det.

Da jeg var lille (3-4 år) og vi var ude og handle sammen, hørte vi ofte ordene: “Hold op hvor han ligner sin mor!” Ja, jeg lignede åbenbart også en dreng, men jeg havde også af en eller anden grund kort hår, så det var ikke så mærkeligt. Helt ærligt, hvem giver også deres søøøøde små piger en korthårsfrisure, med mindre det er fordi de konsekvent bliver klistret ind i tyggegummi.. Hvad handlede det lige om?!? Forklaring udbedes!

Nåmen i hvert fald fik jeg gentagende gange hylet ørerne fulde af, at jeg skulle ligne min mor. Desværre kunne jeg ikke selv se det.. Lige indtil den dag jeg fandt et billede hos mine bedsteforældre, hvor lille mig sad på en skammel med en bamse jeg ikke kendte. Ja, pigen på billedet var selvfølgelig min mor, og således blev jeg tvunget til at indse, at der nok måtte være noget om snakken.

Det er nok også min mors hobbit-gener der har været med til, at jeg sådan rent bygningsmæssigt ikke helt passer ind i resten af familien. Mine fætre og kusiner på min fars side er alle laaange og slanke, og der står jeg så, underhøj og tæt og når dem knap til anklerne. Min lillebror har lidt det sammen, men er dog en anelse højere end mig, og forskellen syner således ikke helt så stor.

Heldigvis passer jeg til gengæld ind som fod i hose i Patricks familien. De er alle (næsten uden undtagelse) små hobbitter, og det er faktisk umådelig rart, for en gangs skyld ikke at skulle lægge hovedet tilbage, for at få øjenkontakt. Til gengæld er Patrick så the odd one out der, da han er et helt hoved højere end de andre. Før jeg mødte hans far jokede vi med at det måtte være mælkemanden der havde været inde over, men så mødte jeg hans far, og den kan han sgu ikke løbe fra. 😉

Gåsebarnet ligner unægteligt mest sin far, men jeg mener selv, at jeg har fået fra næsen og ned til og med hagen. Så har jeg også givet fald i håret, og tilført lidt farve, så det ikke er blevet kulsort hestehår som hans. Kropsbygningen har jeg overhovedet ingen indflydelse haft på. Aldrig har jeg mødt så smalt et barn, men der kan jo ske meget når vi runder puberteten. Hobbit som mig bliver hun dog nok aldrig. 😉

Har du fået noget med hjemmefra, eller er det mælkemanden der har været på spil?