Jeg har altid været en sucker for chips.. Sprøde salte chips, ikke noget med sourcream eller indian eller gud forbyde det – Dild! Jeg kan til nøds gå med til Kims American Grillchips, som smager ligesom Bølgechips gjorde det i gamle dage, men barbeque chips bliver heller aldrig min kop te. Jeg ender altid med salt – gerne havsalt.
Det er næppe nogen hemmelighed, at chips ikke hører til i den gode ende af kostpyramiden, og de har da også medvirket væsentligt til, at jeg ikke er endt som en fjerlet sylfide. Jeg forsøger dog at holde mig i skindet, så når trangen til noget sprødt melder sig, må der alternativer på bordet.
Jeg gik, for efterhånden en del år siden, hos diætist Diana Kaiser, som er virkelig dygtig til at lægge en kostplan der er til at leve med. “Hvor er det du falder i?” spurgte hun, og for mig var det altid chipsene – “ok, så må vi finde alternativer”. Dengang blev løsningen grissini. Helt nøjagtig 5 styk, som jeg kunne spise med en trekant Den Leende Ko som aftensnack – det hjalp virkelig meget på trangen.. Virkelig! (dengang var LCHF ikke “opfundet”, så idag er hendes råd sikkert et andet. ;))
I dag var trangen der igen. Sprødt, knasende.. Ingen grissini.. Hmm..
Løsningen blev sprød tortilla pandekage og en lynhurtig skøn guacamole.
Når Patrick laver guacamole er det med løg og chili og creme fraiche og alt muligt, og selvom hans er rigtig god, foretrækker jeg faktisk denne variant. Det er som om at smagen her er renere og har mere fokus på avokadoen.
Tortillapandekagen skal lige en tur på en tør pande ved god varme. Når den er blevet gylden vendes den, og herefter er den faktisk sprød som chips. Dem jeg havde i skabet var store multigrain pandekager fra Mex & Co. men andre kan bestemt også bruges. Bemærk dog, at der er ret mange kalorier i nogen af disse pandekager, så du må endelig ikke snyde dig til at tro, at du sidder med verdens sundeste snack – det er væsentligt bedre end chips dog. 😉
Guacamolen blev lavet imens pandekagen var på panden – ja, så hurtigt går det.
Lynhurtig skøn guacamole - ca. 1 dl
½ stor moden avokado
1 lille fed hvidløg
et skvæt citron
½ tsk. salt
1 knsp. peber
1 knsp. stødt spidskommen
1 knsp. stødt koriander
Fjern stenen, skrab avokadoen ud af skallen med en ske, og mos den let i en skål. Jeg kan bedst lide når guacamolen har lidt struktur, men foretrækker du den helt glat, kan du sagtens bruge en stavblender. Jeg nøjes dog altid bare med skeen.
Tip: Når du køber avokado skal du gå efter en, der giver efter når du trykker på den, nogenlunde på samme måde som en citron – ikke får hård, endelig ikke for blød.
Hak dit hvidløg fint eller kør det igennem hvidløgspresseren – jeg bruger sidstnævnte, det er ikke snyd!
Bland sammen og smag til med salt, peber og krydderier. Guacamolen kan tage overraskende meget salt, så vær endelig ikke for nærig, men smag dig frem. Vær til gengæld forsigtig med spidskommen og koriander da de smager meget igennem. Skulle du ikke lige ligge inde med en citron, kan et par dryp hvidvinseddike også gøre tricket, men hold igen, så du ikke ender op med eddikemole.
Tip: Guacamolen bør spises straks, da avokadoen ret hurtigt oxiderer og bliver brun. Skulle du have en rest kan den sagtens spises dagen efter, den er bare ikke så pæn. Har du en stor rest, kan du lægge et stykke køkkenrulle, vædet med citronsaft over, inden du sætter låg på – det holder den nogenlunde grøn, men ikke for evigt.
Spis som snack når du craver, eller biks en hurtig omgang sammen hvis du får gæster.
Velbekomme!
Universal Sine 