Mine spirer er nu lidt over to uger gamle, og i dag besluttede jeg, at det var tid til at tynde ud i rækkerne.
Hvis jeg vil have stærke planter, og det vil jeg naturligvis, bliver jeg nødt til at gøre plads, og det betyder, at jeg bliver nødt til at sortere nogle ellers raske planter fra. Det er dog med stik i hjertet, at jeg trækker trække de små stakkels spirer op.
Jeg ved at de ikke vil kunne klare sig ved en omplantning – det er de stadig for små til.
Efter udtyndingen ser plantekassen således ud – jeg har tyndet nogenlunde samme mængde spirer fra, som der er tilbage – Særligt basilikum og persille er der røget mange af.
Persillen ser lidt slatten ud, nu hvor der er tyndet ud. Når de vokser lidt mere til, tynder jeg yderligere ud. Timianen er også stadig ret splejset, så der har jeg heller ikke taget ret meget – endnu, for det er med garanti ikke sidste gang, jeg bliver nødt til at aflive uskyldige planter.
Tomaterne har jeg ikke pillet ved, da der kun er to i hvert rum, og de ser ud til at trives. De har nu fået deres første “voksenblade” som er dem med takker, så de skal snart flyttes over i større krukker, hvor de har plads til at udvikle sig og forhåbentligt få maaaange fine små cherrytomater.
Petuniaerne er ved at komme godt frem, men bakken er noget hø – jeg skulle ha’ sået i de rigtige så-bakker med dræn i stedet for den medfølgende “billigbakke”, som har det med, enten at drukne eller tørre ud. 10,- for en såbakke inkl. blomster var nok lidt for godt et tilbud.
Skålen med “løveunger” som desværre måtte lade livet, for resten af plantagens velbefindende.
RIP!
Uha Sine, du lever livet farligt 😉 Nu må vi se hvor mange du får på nakken, med sådan en masse-aflivning 😉
Ja, jeg lever på kanten.. 😉