Som ugerne skrider frem, er det faktisk som om der kommer mindre og mindre i spirekassen. Det er nu egentlig også rigtig nok, for spirerne flytter langsomt ud, og i søndags var Faster Helle på besøg, og fik lidt med hjem til altanen – det er derfor der nu er huller i rækkerne. 

Timian og persille giver den stadig gas. Jeg ved ikke helt hvor meget jeg bør tynde ud i rækkerne, da jeg synes at de ofte vokser ret tæt når jeg har set dem ude på friland – guldkorn modtages med kyshånd.

Basilikummerne er nogle lange styltede nogen, men de lader til at have det godt. Enkelte af de grønne har jeg nippet de første blade af, og sikke en aroma de har. Jeg kan næsten ikke vente med at komme til at bruge dem i min mad.

Petuniaerne har jeg flyttet fra den irriterende spirebakke over i nogle lidt mere medgørlige tingester. Jeg har sat dem lidt dybt i håb om, at de vil kunne rette sig lidt op, og for flere af dem har dette også været tilfældet.

Endelig er der tomaterne, der i sidste uge virkede lidt tvivlsomme. Jeg fik strengt påskrevet fra Louise som er geolog og giver alle sine planter navne, at det var aaalt for tidligt at sætte de små pus på altanen, så de kom ind på den anden side af døren samme aften – super heldigt, for selv samme nat var der nattefrost.

Nu har de stået inde en uge, og se hvor fine de er blevet!!

Store og flotte!! De to sidste Black Cherry fra spirebakken har også fået lov til at flytte med ind i stuen.

Jeg har vist tilmed fundet grunden for de mørke blade sidst.. *rødme*

Grunden er her..

Eller rettere her..

Selvom jeg syntes at jeg havde dækket godt af, og tomatplanterne stod i det modsatte hjørne af altanen, så er dette sandsynligvis grunden til de mørke blade. Godt det ikke var senere på sæsonen jeg lavede det stunt. 😉 Du kan se resultatet af mit sprayeri HER.

Nå, nu mangler jeg vist kun at dokumentere mine jordbær som stortrives, men det må blive en anden gang. Du må nøjes med et billede af urterne fra køkkenet, som glæder sig til at flytte ud i altankassen sammen med spirerne.