Der sker ikke alverden på hjemmefronten disse dage – jo siden mit sidste indlæg er der da sket lidt. I søndags postede min mor f.eks. denne besked på Facebook..
Eftersom min mor (mig bekendt) kun har en enkelt datter, så må det jo unægteligt være mig der er tale om, og det opmærksomme øje vil da også kunne se, at jeg har trykket “Synes godt om” til hendes kommentar. Det med alderen gør mig egentlig ikke det store, men når hun skriver det på den måde, ser det alligevel lidt voldsomt ud.
Dagen blev fejret i lørdags med en håndfuld gæster – samme slæng som sidste år, hvor jeg havde tømmermænd helt indtil onsdag *støn*. Jeg udviste dog mådehold denne gang, og festen var vist på alle måder lidt mindre løssluppen i år end sidst. Læs resten