En lille streg..

Denne fine tegning skulle gerne lande i Ps postkasse en af de nærmeste dage – jeg håber at han bliver glad. 🙂 Under alle omstændigheder skal den have en fin ramme, når vi flytter sammen. 🙂

Maren er kunstneren bag, og har en stribe i Politikken, men du kan også se og købe Marens super søde og lidt skæve illustrationer HER!

Farveforlig..

Vores forestående sammenflytning er ved at være oppe over.. Vi er så småt begyndt at pakke ned i min lejlighed, og snart skal vi igang med at opbygge VORES hjem.. Indtil nu har jeg stort set altid stået alene med indretning, hvilket har passet mig ganske glimrende, men P har ytret ønske om deltagelse, så jeg forsøger at give ham plads.

Det er lidt af en process, idet jeg mest er til det hvide skandinaviske hjem, hvor farverne kommer på de accessories jeg putter ind i hjemmet. P har dog understreget at han vil have farve, så jeg har været på jagt efter nogle gode kompromiser.

Vi er nået frem til, at køkken og bad får lov til at være hvide.. Bum! Den beslutning tog ikke lang tid. 🙂

Det var lidt mere kritisk, da vi kom til lejlighedens øvrige rum.  Læs resten

.. og 1½ liter kondivand..

Det er ikke ret meget der skal til, for at jeg får en sang på hjernen, og oftest er det ikke engang hele sangen, men kun et enkelt vers.

I dag kører Østkyst Hustlers på repeat bag mine pandelapper, og det blot fordi en mand på tanken bestilte 20 Prince Light..

Jeg ta’r en Yankee Bar, et eksemplar af denne måneds Euroman, 20 Prince Light og 1½ liter kondivand.. 

Teksten er fra Verdens Længste Rap, som blev sendt i Børneradio på P3 engang i 95. Mændene bag er Jazzy H, DJ Peyk og Bossy Bo, som undertegnede havde et mellemstort crush på back in the days, . Med i projektet var bl.a. også kendte navne som MC Einar, Al Agami, Humleridderne og Camille Jones, som alle havde hver deres rolle i, hvad vel næsten kan betegnes som et hørespil.

Hvis du ikke kender Verdens Længste Rap, kan jeg informere dig om, at der her er tale om 70 minutters ordgøgl af bedste skuffe. Rappen fordelt på 11 tracks, for at den passede til, at kunne sendes i Børneradio. Og når nu Børneradio er nævnt, er jeg egentlig ret imponeret over, at de fik lov til at sende den, for den handler både om sex, stoffer og om at snyde og stjæle.. Alt det der i mellemtiden er blevet politisk ukorrekt at skrive tekster om – især for børn. Men hey, Terkel I Knibe blev også sendt i Børneradio, så måske verden bare var lidt mindre provokationsforskrækkede dengang.

I korte træk handler Verdens Længste Rap om to gamle folkeskolevenner der mødes igen. Om hvordan de begge har noget rod de skal redde sig ud af, og hvordan de klarer sig igennem ved brug af streetsmarts og hustlerier. I klippet ovenfor, har de netop tanket Jazzy Hs lyserøde Jaguar, og skal forsøge at slippe uden om regningen.

Du kan høre alle afsnittene HER.

Østkyst Hustlers første rigtige album – “Fuld af løgn” hørte jeg til hudløshed dengang jeg arbejdede som køkkenmedhjælper på A Hereford Beefstouw i Kolding. Jeg kan alle sangene uden ad. Patrick deler heldigvis denne niche, så det er ikke sjældent, at vi lige tager os en rap-battle over opvasken.. 😀

Bloglovin’..

Efter at Google Reader lukkede ned, havde jeg egentlig kastet min kærlighed på Feedly. Feedly holdt fint styr på de blogs jeg følger, men der var småting som irriterede mig. F.eks. kom der med jævne mellemrum pop-ups om, at nyt software var blevet installeret, og ofte skulle jeg indstille på hvilken måde, jeg ønskede at læse de blogs jeg havde tilmeldt. Det var små ting, men ikke desto mindre irriterede de mig.

Da jeg så for nyligt flyttede min blog, kunne jeg pludselig se, at det hersens Bloglovin’ sendte lidt trafik min vej, så jeg besluttede mig for, at kigge lidt nærmere på fænomenet. Egentlig havde jeg oprettet profil derinde for lang tide siden, men jeg havde nok bare ikke helt forstået det dengang.

 

Når man først har oprettet sig på Bloglovin’ er det super nemt at overføre sine abonnementer fra Feedly til Bloglovin. Man trykker blot på Organize inde i Feedly, og så kommer der en linje øverst, hvor man kan vælge Export OPML. Herefter går man bare ind på http://www.bloglovin.com/import/reader og finder sin OPML fil og vupti vapti, så er man igang! 😀

Det jeg synes der er rart ved Bloglovin’ er, at jeg får også besked, når nogen abonnerer på min blog. Jeg kan “like” særligt spændende eller lækre indlæg og jeg kan scrolle ned over dagens indlæg, uden at det betyder at de er blevet registreret som læst, og dermed forsvinder fra læsefladen. For at få et indlæg væk, skal jeg aktivt ind og klikke på det – enten for at åbne det, eller for at markere det som læst. Det gør, at jeg rent faktisk får læst flere indlæg, i stedet for bare at scrolle forbi. Den aller største fordel ved Bloglovin’ frem for Feedly er, at jeg nemmere kan finde nye blogs, blogs som dem jeg kender abonnerer på eller bare populære indlæg. Top god feature!! 😀

Du kan tjekke Bloglovin ud HER, og hvis du har lyst, kan du følge mig HER.