Bornholm Bornholm Bornholm, du dejlige ferie ø..

Som nævnt i en tidligere post, var P og jeg en smuttur til Bornholm. Vi skulle egentlig ha' været over og besøge et vennepar, men nogen havde fejlkoordineret, så vi kom først weekenden efter de var taget hjem. Det gjorde nu ikke så meget, for så holdt vi da bare kæresteweekend i stedet.

Jeg har forsøgt at billeddokumentere, og der røg også en del på instagram imens vi var afsted, men her kommer det fulde resumé.

Læs mere »

Udflugt #2

Denne gang gik turen til Københavns Zoo.

Jeg må med skam indrømme, at jeg kun har været der en enkelt gang siden jeg stoppede der i 1210, og Laura har flere gange heppet, men jeg synes bare at det er sååå dyrt. 390,- for 2½ person er jo også en slags penge..
Nåmen denne dag skulle det være. Vejret var godtnok lidt overskyet og temmelig koldt, men vi væbnede os med vinterstøvler og tykke trøjer og drog op på toppen af Valby bakke.

Der er sket lidt siden jeg var der sidst – Isbjørnene i Zoo har endelig fået nyt andlæg – Den Arktiske Ring, hvor også sælerne og nogle fugle er flyttet ind. Det var et længe ventet tiltag og deres nye hus er virkelig flot!

Læs mere »

Udflugt #1

Jeg er ikke vokset op med det, og har heller ikke praktiseret det hidtil, men P mener ikke, at man kan tilbringe en hel weekend hjemme, og det kan jeg da egentlig godt se fornuften i.. 🙂

Laura Mai var hos mig denne weekend, og hun fik at vide at hun kunne vælge imellem Tøjhusmuseet og Arbejdermuseet.. Noget fornærmet mente hun dog, at der altid skulle være tre valgmuligheder, så hun fik lov til at vælge den sidste mulighed, som var "det der slot med manden og stenen"..
Turen lørdag gik således til Kronborg. Laura Mai havde været der før, men jeg må med skam indrømme, at jeg aldrig har, så jeg var frisk på idéen.

Læs mere »

Nationalmuseet..

Det er ikke altid let at få Gåsebarnet med ud af døren, og denne gang var heller ingen undtagelse, afsted kom vi dog.. Turen gik mod Nationalmuseet hvor de har et børnemuseum, hvor man kan lege og røre ved tingene.

Laura tøede heldigvis op så snart vi var kommet udenfor hoveddøren, så vi havde en rigtig hyggelig tur.

I løbet af de timer vi var derinde var vi omkring både den gamle skolestue og et persisk marked.. Det kriblede lidt i Laura, da vi nåede noget til noget om middelalderen, hvor der stod en hest man kunne prøve, ansigtsudtrykket er dog lidt betuttet, for hun mente at der var lige lovlig langt ned..

Lidt længere inde stod et lille vikingeskib, som vi brugte lang tid ved.. Laura var på togt og fangede både sild, blommer og en pære..
Råvarerne brugte vi efterfølgende til et festmåltid, som Laura tilberedte i museets køkken.

Dagen blev afsluttet på bedste vis. Jeg lavede aftensmad imens Laura assisterede P med at lave pandekager som vi fik til dessert.