På tide..

Ja måske var det på tide at vise hvad jeg lavede da jeg var i Allerød hos Diana og de andre tøser..

Jeg øver mig lidt i white space for tiden, og det bærer mine idéer tydeligt præg af.

Jeg har brugt papir fra MME og BG, en del rub-ons fra forskellige producenter, båndene er også fra BG og så lidt hvidt Bazzil fra Charlie.. 😀 Nåja, så gik jeg også lige amok med lidt sandpapir fra mors værktøjskasse – Tak mor! 🙂

Billedet er godtnok ikke af nyere dato, men jeg vil gerne have en side for hver måned i Lauras bog, og der er altså en del huller..

At begrænse sig..

Det der med at begrænse sig har altså aldrig været min stærke side. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne planlægge et LO som f.eks. min mor gør det. Jo altså jeg tænker en overskrift, og tænker hvor mange billeder der skal være på siden, og har da også en idé om hvor de skal stå.. Men det der med papiret.. Æjh..!!!

Jeg har nu pakket mine nye tasker og er klar til at tage til crop hos Diana, men jeg har jo oceaaaaner af alt for meget med.. I tasken er der ikke mindre end 6 forskellige serier papir plus det løse, og jeg har altså “kun” pakket billeder til at scrappe 5 LO’s

Har også lige kigget på toten, og mon ikke 4 sakse er nok?!?!

Alligevel kan jeg ikke finde det i mig, til at tage noget fra. Toten er som den er, for så ender alle mine ting også på den her hjemme. Ellers har tingene det med at forsvinde.
Måske jeg bare skulle komme ud noget oftere? Dettte må være træning til Scrap-a-mania d. 8 september.. Måske jeg har lært noget inden da!

Lidt nye kort.. :)

Mette ringede tidligere på ugen for at høre til min kort-mojo. Den var jo sådan set i orden, så hun fik lov til at bestille et par kort.. 1 til Oskar som fylder 1 år, og et til hendes forældre som også har fødselsdag.. Jeg fik frie hænder, men spurgte dog alligevel lidt ind til farver og sådan. Oskars kort måtte gerne være i pasten grøn og blå.. Dette var de farver jeg havde der kom tættest på.

Papiret er MME. Det er deres Bohemian – Barefoot serie, og båndet er BG’s Blitzen serie. Alt det sorte er rub ons.

Taggen kan drejes til side så kortet kan åbnes. Inden i er der så en kvart cirkel vellum til at skrive på.

Mettes mor og far får en Weber grill – derfor det lidt brændte og flammede look. 🙂 Taggen kan tages op så de kan skrive en hilsen der.

Jeg har brugt papir fra BG’s Scarlet’s Letter og bl.a. holy cow rub-ons. Papiret til taggen er fra BG’s Phoebe serie.

Jeg er SÅ glad for at jeg endelig fik taget hul på Scarlet’s Letter serien.. Jeg er helt pjattet med papiret, og nænner næsten ikke at bruge det, men nu skulle jeg altså bruge en sort. 🙂 Måske det bliver nemmere at bruge når pakken ikke er intakt mere?

Begge kortene er 15×15 cm.

Måske på tide..

Ja måske var det på tide at jeg fik postet et nyt indlæg her.

Jeg nåede desværre ikke at at få taget et billede af julikalenderen inden den nåede i posten, men august har jeg da.. 😀

Det er lidt noget andet denne måned, da jeg har lavet en hybrid side.. Dvs. at jeg har redigeret meget af LO’et på computeren.. Sat tekst på billedet og tilføjet en “rub-on” (Mindy Terasawa) digitalt.

Overskriften passer desværre ikke så godt på billedet efter det blev skrevet ud. Smilehullerne var noget tydeligere på skærmen.

Ellers har jeg brugt det vanlige Lily Kate papir samt nogle chipboards, en enkelt rubon, et par brads.. Og rammen og de små sorte bogstaver er fra mor.

Og så var der også lige…

Cybercroppen.. Den har jeg jo også helt glemt at berette om.. Pyyh!!

Det var en dejlig, men lidt træls dag, da Martin stadig var i Jylland ved sine forældre, og Gåsen og jeg derfor var alene hjemme. Heldigvis er Laura god til at sove, så det blev da til tre timers ro omkring middag, og så var Teletubbierne også vældig behjælpelige med at holde ro over gemytterne.
Dagen startede kl 10, selvom jeg godtnok stod klar kl 9 og undrede mig over hvor alle de andre var henne.
Majer og Diana havde forberedt et fedt program med 5 udfordringer. Den første var at lave et LO, kun med en enkelt farve karton. Altså intet mønstret eller noget som helst. Jeg deltog ikke i denne, da det lige ville være en tand for tidskrævende. Desuden var det eneste papir jeg havde nok af, til tilnærmelsesvis at kunne kreere et 30×30 LO plus noget pynt, noget almindeligt kedeligt hvidt karton såe..
Jeg har dog lavet et lignende LO tidligere, og har vedhæftet billedet her så I kan se hvad jeg mener.

Udfordring nummer to gik på at lave et bogmærke med navn, samt tre stikord. Jeg lavede et til min far og fik brugt en masse rester. 🙂

Udfordring nr 3 var et kort på 15×15 cm med mindst 3 cirkler. Jeg havde et par dage forinden fået bestilling fra Nina på et kort til en konfirmation, så det var jo oplagt at bruge tiden her. Papirerne jeg har brugt er BG’s nye Perhaps serie.

Den fjerde udfordring var at lave en gavepose. Jeg valgte at lave den i samme stil som kortet, og gav Nina den med så hun havde en farvekordineret konfirmationspakke. Bonusen for mig var at jeg kunne bruge cirklerne der var til overs fra kortet så mønsteret tilmed også var afstemt.

Posen blev bare desværre ikke færdig til tiden. Limen nægtede at tørre, og Laura var vågnet og trængte meget til en skiftning.

Den sidste opgave gik på at lave et dørskilt. Man skulle bruge mindst tre teknikker, og skiltet skulle være mindst 15×20 cm. Heller ikke her blev jeg færdig til tiden, og det med teknikkerne havde jeg da også lige glemt i skyndingen. Skiltet synes jeg dog er blevet rigtig lækkert. Jeg har brugt en masse transperant som jeg for nylig har forelsket mig i. At kortet så bare SLET ikke passer til hverken opgang eller vores hjem er en mindre detalje. 😉

Alt i alt var det en dejlig, men temmelig stressende dag. Jeg synes det var fedt at lave noget andet end lige alm. scrap. Ja noget man rent faktisk kunne bruge til noget, og oven i købet var pænt at se på.
Jeg er også sikker på at Laura nød dagen. Sjældent har hun set så meget fjernsyn og spist så mange kiks og vindruer. 😉 Og jeg, ja jeg må se om jeg ikke snart finder tid til at rydde lidt op.. *G*