Lidt om mit scrap..

Jeg fik netop et spørgsmål om hvorvidt mine layouts var lavet i hånden eller digitalt.. Jeg må sige at jeg er meget smigret over sådan et spørgsmål, for det er jo netop det jeg stiler efter som digital scrapper.
Jeg har stadig meget at lære, og efterårslayoutet et par poster længere nede er netop et af de layouts hvor det ville være oplagt at lege mere med skyggerne. Hvis jeg får mig nosset sammen i morgen, når jeg aligevel sidder på arbejdet og keder mig, er det et af de projekter jeg vil fordrive tiden med. Grenene skriger nærmest på at blive “vippet” lidt op og papirlagene kunne også godt klare et løft.

Kigger man tilbage på min blog vil man vide at jeg ikke altid har været digital scrapper. Papiret tog dog aldrig rigtig fat på samme måde som det digitale. Det er vel godt 1½ år siden nu, at jeg overgik 100% til digital scrap – med undtagelse af et par kort i ny og næ.

Når man sådan scrapper digitalt får man med tiden samlet en farlig masse gejl til sig. Noget mere spændende end andet. Jeg lærte hurtigt at de gratis “freebies” skulle man som hovedregel holde sig fra. Der er SÅ meget makværk i denne digitale scrapverden, at det slet ikke er til at forstå.
Er man i tvivl om, om de ting man bruger er af ok kvalitet, kan man starte med at kigge på målene. ALT bør som grundregel være 300 ppi (pixles per inch) og papiret bør være 3600 x 3600 pixles da dette svarer til en papir scrapside og passer i vores albums. Vil man gerne tjekke mere kan man altid prøve at zoome ind til 100%. Har man nogen som helst planer om at printe sine ting SKAL de være pænt ved 100%. Man kan også prøve at lægge et rødt stroke over sine elementer (man vælger stroke samme sted som man vælger dropshadow) Med et stroke må man ikke kunne se “løse” pixles ligge og flyde. Kanterne skal være pæne og regelmæssige og det skal generelt være pænt at se på.
Dette er nogen af de ting jeg kigger på, både når jeg laver mine egne ting til shoppen, og når jeg køber andres designs. Er udgangspunktet ikke i orden, bliver resultatet heller aldrig fantastisk.

Men er det så ikke bare at smække tingene på? Joe det kan man da godt, men jeg er stor tilhænger af at det gerne må se realistisk ud, og bruger derfor en del slagskygger. Standard skyggen holder bare ikke rigtig. Jeg mener den jeg plejer at bruge til papir hedder size 3 og distance 25, og det må jo siges at være rimelig langt fra standardens 5/5.. Jeg prøver mig altid frem, og forsøger at skabe en så realistisk dybde som muligt.

Nå.. Det blev vist et lidt rodet indlæg. Jeg beklager.. Klokken er mange, og nu vil jeg dingle i seng.. Som sagt skal jeg op og på arbejde i morgen.. Det bliver garanteret hårdt.. Jeg har jo stadig et par cybercrop udfordringer jeg skal se om jeg kan nå imellem telefonopkaldene.. 😉

Verdens gladeste nisse..


Her ser man verdens gladeste nisse. Det var i hvert fald hendes eget udsagn da hun tog “hatten” på. Hatten er i virkeligheden den kuvert som den fine striktop kom i. Mormor har strikket den på bestilling, og det er altså hurtig ekspedition skal jeg hilse og sige. 1 uge gik der fra vi handlede garnet til trøjen er på. Tak for kaffe!
Men både top og hat faldt altså i god jord. Tak for det Mormor siger Gåsen! 😉

Cybercrop..

Idag var der digitalt cybercrop hos Scrapsisters.. Jeg så det faktisk kun ved et tilfælde, men min lørdag var fri, så jeg blev nødt til at være med. Jeg elsker udfordringer og dette var ingen undtagelse.

Jeg nåede to udfordringer, men kan desværre kun vise det ene.

Dette var en template udfordring som jeg vel burde være på hjemmebane i, da det hovedsageligt er templates jeg sælger i min butik. Men.. *rødme* jeg har ikke selv lavet et layout med en template i 1½ år så jeg følte mig liiiidt rusten. 😉

Billederne er fra sidste efterår, hvor Gåsen og jeg var på opdagelse i Frb. Have. Laura var pjattet med snebærrene, og jeg tror hun kunne ha’ plukket dem alle hvis ikke jeg havde været lidt efter hende. Hun syntes det var SÅ sjovt at lægge dem på jorden og trampe på dem, for så smældede de nærmest. Ænderne var også sjove, men vi havde desværre kun et halvt pølsebrød med, så det var ikke alverden de fik af os.

Layoutet drillede mig lidt. Templaten havde rigtig mange papirlag så det blev hurtigt meget rodet at se på, men efter lidt legen med farverne, så kontrasterne ikke blev så vilde, har jeg egentlig fået et ok resultat frem synes jeg. Jeg er ikke helt færdig med skyggerne endnu, men jeg løb tør for tid, så det blev sådan det blev. 🙂 – ja, ved godt der også mangler en bolle over å’et.. Det kommer det kommer.. Hastværk er lastværk!

Ny jakke..

Min mor mente at jeg trængte til noget mere journaling på mine layouts, og det kan hun vel et eller andet sted have ret i. Mit problem er bare at jeg er rigtig dårlig til at huske kameraet når vi skal nogen steder, og de billeder jeg tager bliver derfor oftest taget der hjemme og er gerne temmelig opsatte og med dårligt lys og samme baggrund som altid og..og..og..

Ja jeg ved det godt.. Undskyldninger!! Jeg vil prøve at oppe mig – er du så glad mor? 😉

Se her.. Jeg har allerede lavet det første med tekst. Billederne er godtnok stadig lidt opsatte, men der er i det mindste en mening med galskaben.

Det jeg prøver at portrætere er den fine frakke vi(jeg) bl.a. købte, for et tilgodebevis vi havde for nogle julegaver Gåsen havde fået som vi(jeg) valgte at bytte.

Jeg synes bare hun ser SÅ kær ud i den. Også selvom hun lidt mister halsen og den stadig er liiiige bred nok over skuldrene.
– og så passer den bare perfekt til det bløde halstørklæde mor strikkede sidste år.

Tak for julegave til Bedsterne!!
Og tak for den gode webshop service hos Katholt.

Slut prut..

ADSR udfordringerne er ovre.. Faktisk sluttede de allerede i søndags, men det er vist ingen hemmelighed at jeg ikke er det hurtigste dyr i skoven når det kommer til blogging..

Det sidste layout var en hård nød at knække.. Vi skulle lave et dobbelt layout og der var temmelig strenge regler for hvad der måtte være ig især ikke måtte være på vores layouts.

Jeg var færdig med min side først hvilket ikke var noget under da Diana er sprunget ud som læsehest. 😉

Jeg har været der, og jeg ved at hun ikke kan gøre for det – jeg håber bare at hun ikke har knyttet sig alt for meget til mine bøger, for jeg bliver nødt til at læse dem igen.. LOL!

Bøgerne jeg taler om er Twilight Sagaen.
Jeg ved godt at bøgerne i virkeligheden er ungdomsbøger, men de er bare SÅ godt skrevet!! Det er fuldstændig umuligt ikke at forelske sig bare en lille smule i Edward.. Suk!
Jeg indrømmer det.. Jeg er fortabt.. Som Bella så fint udtrykker det det: “I was unconditionally and irrevocably in love with him”

Nå men alle disse hjertesuk fører jo til noget – nemlig det her dobbeltlayout. Diana og jeg var blev ret hurtige enige om at vi skulle prøve at scrappe disse bøger..
Som sagt var jeg først færdig, og havde naturligvis dannet mig en helt anden idé af hvordan Dianas side ville komme til at se ud, end den idé som hun havde, så for at se min vision live, blev jeg nødt til at prøve at samle mine egen sider..

Credits
Hvis nu du bliver nødt til at vide hvad Twilight er, så klik HER.