Jeg har brug for at vinde i Lotto..

Jeg sad på borger.dk igår, og kunne tælle ikke mindre end 15 flytninger – dog. inkl. den kommende. Jeg synes jo egentlig ikke selv, at jeg har været specielt rodløs, men eftersom disse flytninger alle har foregået indenfor de sidste 17 år, og jeg har boet samme sted i ca. 8 af årene, må jeg nok erkende, at det alligevel er blevet til lidt rykken rundt.
Det kunne være fedt, hvis jeg på et eller andet tidspunkt, kunne komme ud over IKEA indretningen, som har det med at flytte ind, hver gang jeg skifter bolig. Jeg har dog indset, at der nok skal lidt opsparing til, før lejligheden bliver helt som jeg gerne vil have den, men man har vel lov til at drømme..

Og nåja, jeg har da snart fødselsdag, såe.. 😉 *hint hint*

Indtil videre er vi blevet enige om denne sofa..

Læs mere »

Forårsklar "næsten-teenager"..

Gåsebarnet snakker meget om, hvornår hun bliver teenager.. Jeg mindes ikke selv, at jeg var så forhippet på det. Så vidt jeg husker, kom det næsten bag på mig, den dag man pludselig ikke legede men i stedet "var sammen", og jeg var bestemt ikke en af de første, som begyndte at høre "rigtig" musik i stedet for diverse børnebånd.

Nåmen en af de ting som jf. Laura er fedt ved at blive teenager er, at man åbenbart går i striber.

For et par uger siden faldt jeg over en super cool sort- og hvidstribet Alexander Wang inspireret nederdel, som Rappedikkes datter havde syet. Jeg tror den ville gå rent hjem hos gåsebarnet, og bestemt også godkendt hos moderen.. Og så tror jeg endda, at jeg selv kan finde ud af at sy den.. 😉

Rappedikkes datters smarte nederdel

Læs mere »

Brunt..

Jeg har aldrig været stor fan af brun – måske fordi der var lige lovlig meget brunt i hverdagsbilledet, da jeg var helt lille..
Mit første værelse havde brun-blomstret tapet med nuancer af orange.. Jeg mindes køkkenet med de obligatoriske brune køkkenskabe. En stue med stor brun hjørnesofa, brun læder lænestol, kokostæppe og brunt korsstingtæppe på væggen (jeg er næsten sikker på at det var dette motiv som prydede endevæggen i flotte mørkebrune sting – det havde lange frynser kan jeg huske, som jeg ofte hyggede mig med at flette. Endelig husker jeg også det flotte brune badeværelse, hvor både toilet og håndvask var brunt, og det hele blev toppet af med saunavægge – ja, det var MEGET brunt. Der er heldigvis sket lidt siden da – f.eks. ser badeværelset nu sådan ud.. 🙂

Når det så er sagt, så er jeg så småt ved at finde glæden ved brunt.. Se bare her..

Billederne er fundet lidt forskellige steder:
Det med DMC stolene fra Eames, samt billedet med Hang-It-All knagen som også er fra Eames, kommer fra en Østerbro lejlighed hos nogen der hedder Jesper og Majbritt. Jeg kender dem ikke, men jeg fandt billederne her (i øvrigt en rigtig fin blog med MANGE lækre sager), og de stammer fra an artikel i Elle Decoration UK. Bo Bedre har også været på besøg hos Jesper og Majbrit. Billederne derfra kan man se her.

Pallebordet fandt jeg her, hvor der også er andre fine palleborde.. 🙂

Kotæppet.. Ja altså når JEG skal have mig et koskindstæppe, så skal det være helt brunt.. Dette er dog også fint, og fundet her.

Og så er der spejlet.. Det fine teaktræs spejl.. Dette er lidt anderledes end det jeg postede fornyligt.. Dette er fundet her, men jeg tror bare jeg finder et i en genbrugsbiks.

Jagttrofæerne er sjove synes jeg.. Jeg fandt dem på Pinterest, som ledte mig her hen.

Knapperne er ikke knapper.. Det er knager og de er bare SÅ flotte!! Det er Kristines mand Nicolas (Kjær og Schmeling) , som har begået dem, og jeg er allerede begyndt at spare sammen.. Du kan se mere her og købe dem her, men husk at gemme nogen til mig!!

Endelig har jeg forelsket mig i disse stubbe.. Jeg har sendt en bedende mail til min far, men er ikke sikker på at han er modtagelig overfor projekter i træ.. Han er vist mere til sten og metal.. Billedet her er fra Siljes blog – endnu en fantastisk blog med virkelig mange fine idéer.
Stubben faldt jeg første gang over på Valdemarsro, som ofte bruger sin som “baggrund” til close-ups” af mad og andre lækre sager.. 🙂