En del af menuen i søndags var sprøde kartofler, og jeg vil naturligvis gerne dele fremgangsmåden..
1) Kartofler skrælles og koges møre
2) Tag et par kartofler fra og put dem i en pose
3) Tilsæt smag efter behov. Til mine brugte jeg paprika, cayenne, hvidløg, salt, peber og et skvæt citronsaft
4) Tilsæt olie – mine fik også en sjat øl
5) Knus kartoflerne i posen og ælt det hele godt rundt – husk at smage til
6) Skær de resterende kogte kartofler i både, put dem i posen og vend det hele rundt, så alle kartoflerne er dækket af “mosen”
7) Læg bådene på en plade med bagepapir og bag dem i ovnen v. 200 grader til de er gyldne og sprøde – mine måtte godt ha’ fået lidt mere, men tålmodigheden rakte ikke så langt denne gang
Velbekomme!! 😀