Copenhagen Dining Week 13 – Zeleste

Jeg postede for noget tid siden, et lille indlæg om Copenhagen Dining Week. Nu har vi så nået ugen, og jeg har stort set fuldt program.
Igår var jeg på Zeleste med P, idag skal P og jeg på Aamanns, onsdag har jeg fri, torsdag skal jeg på Gorms med Mette og fredag er det Nyhavn Færgekro med Tess. I weekenden tror jeg, at jeg skal faste. 😉

Zeleste var en ok oplevelse, som dog virkede liiidt tvivlsom i starten. Vi blev godt modtaget med smil og godt humør, og blev fluks vist på plads på førstesalen, hvor vi sad midt for langs bagvæggen. Det gik ikke lang tid før lokalet var fyldt godt op, og der var dermed også pludselig MEGET larm.
Læs mere »

Skabsitaliener..

I uge 7 er der Copenhagen Dining Week. Det betyder, at du kan komme billigt ud og spise, på restauranter som normalt ikke nødvendigvis ligger i den billige ende.
Prisen er fast – 3 retter mad for 200 danske kroner. Restauranten forbeholder sig så retten til at fastsætte menuen, men mon ikke der er noget imellem, som kan friste iblandt de knap 100 tilmeldte restauranter? Jeg har i hvert fald udset mig et par favoritter.

Metodisk som jeg er, gik jeg listen igennem og skrev navnet ned på de restauranter som virkede tillokkende. Der tegnede sig dog hurtigt et klart billede – jeg er åbenbart skabsitaliener!! I hvert fald var der ikke mange af de italienske restauranter, som undgik at komme på min liste.

Hvad er du mest til?

Pladserne er endnu ikke frigivet, men du kan stille dig i kø, så du får besked, når det er din tur.