Category Archives: Hverdag
…som JEG vil!
Jeg sad sådan og havde lyst til at scrappe et eller andet, og disse billeder kom frem af gemmerne.. Martin hader hatten, men jeg synes den er såååå sød. Om hun skal have dem på eller ej er bare desværre ikke op til os. Det styrer hun helt selv, og det endda med temmelig hård hånd!
Credits:
De 2 slags papir og hjørnefolden er fra Holly McCaig
De 2 journaling blokke er fra Catrine
Lables (dem er jeg altså bare helt vild med) og den lille papirramme er fra Birgit
Syningerne er fra Syrin
Rammerne er fra Katie Pertiet
Notebook doodlen er fra Ash Olson
og blomsten er hjemmelavet.
Jeg har besluttet mig for at næste gang jeg skal ønske mig noget lidt større vil jeg have en “tablet”.. Altså sådan en pen til computeren så jeg kan tegne med den i stedet for at bruge musen..
Nåmen i morgen kommer min kære fru moder på besøg og bliver helt til lørdag.. 😀 Vi skal scrappe og sludre og alt det der.. Jeg håber bare at Gåsen giver os lov, for hun skranter lidt disse dage.
Søndag tager jeg til scrap hos Diana og det bliver garanteret knald hyggeligt.. 😀 Så er spørgsmålet bare om jeg helt har glemt at scrappe papir..? 😉
Under alle omstændigheder skal jeg se at komme i form, for d. 8. står den jo på Scrap-a-Mania i Ringsted.. SÅ skal der scrappes amok.. Eller.. Ja nu får vi se hvor meget jeg får lavet, eller om jeg kommer til at sidde og sludre hele dagen..
Scrap udfordringer modtages med kyshånd!
Scraplift..
Idag har jeg forsøgt mig med et scraplift.. LO’et jeg har liftet er Ida fra CatScrap’s og ligger her
Resultatet ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om, men originalen var jeg nu heller ikke sådan vildt vild med. Jeg syntes bare det var en sjov idé og fik lyst til at prøve den. Om ikke andet så er det et billigt LO. Det eneste jeg har brugt er pilene, som også er fra Ida og så nogle overlays fra DSP. Resten er lavet “i hånden”.. Hurra for Photoshop!!
Billederne tog jeg igår, og jeg kommer nok til at scrappe dem igen. De viser hvordan Laura danser og danser inde på værelset til Kaj og Andrea som brager ud af hendes nye CD-afspiller som kom netop igår.

Er den ikke bare super flot!! Eller i hvert fald tøset.. 😉 Det vigtigste er at Laura er glad for den, og DET er hun!!!
Jeg optog lidt film samme tid som jeg tog billederne..
Fødselsdag for filan..
Jeg har helt glemt at poste lidt billeder fra Lauras fødselsdag i vuggestuen..

Vi var forbi med lækre muffins med hasselnødder og sjove marcipan sommerfugle, og de faldt i rigtig god jord, selvom Laura godtnok helst bare ville hjem..

Vi har ikke holdt fest endnu, da det halter lidt med finanserne, og jeg selv synes jeg har rigeligt om ørerne for tiden. Men jeg regner med at vi inviterer til lidt halløj engang i september og slår Lauras fødselsdag sammen med min..
Selvom der ingen fest har været endnu, har hun da fåat gaver.. Af olde har hun fået en rigtig flot løbecykel, som hun dog ikke er helt fortrolig med.. Af bedsterne har hun fået dyr og bøger og farver og .. og .. og.. en hel masse.. Af Mormor og morfar, og onkel Søren får hun en cd-afspiller som ikke er kommet endnu, og af os har hun fået en skøøøn trolley kuffert som hun trak rundt med resten af dagen..
Jeg er også blevet nomineret.. :D

Diana som lagde hus til forsamlingen i Allerød forleden har tagget mig, så jeg er nu også blandt de heldige ejere af en Rockin’ Girl Blogger award!!


