Hvor skal du hen i ferien?

Gåsebarnet har sidste skoledag i dag, og hun har glædet sig noget så afsindigt til sommerferien. For første gang i hendes liv, skal hun nemlig sådan rigtig på ferie.

Med os skal hun en uge til Bornholm. Vi skal bo i sommerhus ved Dueodde sammen med Patricks forældre – jeg er sikker på, at det bliver råhyggeligt!! Patrick og jeg var på Bornholm sidste år, og jeg har været der en enkelt gang som barn. Jeg håber meget, at vejret holder, så vi kan vise Gåsen lidt af denne skønne del af Danmark. Indtil videre ser det ok ud, men temperaturen måtte nu godt stige 5-7 grader.

Hun skal også en uge med mine forældre til Samsø hvor vi støder til i fredag og bliver weekenden over. Jeg har aldrig selv været på Samsø, så det glæder jeg mig personligt rigtig meget til. Mine forældre har et vennepar, de har kendt i en evighed, der har et sommerhus på Samsø. De har tit holdt ferie sammen, og min lillebror har ofte været med. Jeg er dog altid blevet forskånet – det virkede bare ikke så tillokkende, da jeg var teenager og den eneste på tilnærmelsesvis min alder – min lillebror er 10 år yngre end mig.

Endelig skal Gåsebarnet også med sin far og hans kæreste + børn hele to uger til Kreta, hvor den står på badeferie og solskin. Hun har fløjet en enkelt gang før da hun og jeg var i Paris for et par år siden, men hun har aldrig været på rigtig solskinsferie – det har jeg i øvrigt heller ikke, så jeg glæder mig til at høre de historier hun kan fortælle der nede fra.

Ikke noget at sige til, at hun glæder sig!

Hvor skal du hen i ferien?

 

 

One thought on “Hvor skal du hen i ferien?

  1. Det lyder dejligt men en tur til både Bornholm og Samsø. Jeg har aldrig været nogen af stederne! Vi tager i stedet 14 dage til Fanø i sommerhuset 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s