Ja det er ikke fordi der er sket meget uden for vinduet det seneste år..

Sidste år ved denne tid, havde vi kun boet i lejligheden en måneds tid, og var stadig ved at finde på plads. D. 28. september 2012 var min sidste dag på Radisson Blu Falconer, hvor jeg havde haft et barselsvikariat som konference konsulent. Mine kollegaer spurgte mig dengang, hvad jeg så skulle lave – jeg havde ikke nogen konkret plan, men jeg sagde, at jeg nok lige ville holde ferie en uges tid. De rystede lidt på hovedet over min mangel på panik, og var nok i virkeligheden ret bekymrede for min fremtid.

Kun at holde en enkelt uges ferie, skulle dog også vise sig, ikke helt at holde stik.. Jeg endte med at holde hele to. D. 15. oktober startede jeg mit nye job.

I bund og grund kendetegner det mig nok rimelig godt, det der med, at tro på, at det hele nok skal falde på plads. Primært fordi det stort set altid har holdt stik for mit vedkommende.

Jo, gu fanden var det angstprovokerende at forlade min daværende kæreste igennem knap 8,5 år, uden at have en plan, men jeg stolede på mit netværk. Jeg skrev en besked til Mette kl. 22.30 en torsdag aften, om hun havde en ledig sofa, og det havde hun heldigvis. Dagen efter hentede jeg mine vigtigste ting og flyttede ind på en drømmeseng hos Theresa. Ikke den mest komfortable seng i verden, men dog et sted at være. ❤

I sommerferien fik jeg tilmed lov til at passe en skøn skøn lejlighed for en af Gåsebarnets klassekammerater i nogle uger, så jeg også havde mulighed for at være sammen med Gåsen igennem alt dette.

Jeg søgte med lys og lygte efter en lejlighed, og da Theresa en søndag eftermiddag, pænt spurgte mig, om ikke vi kunne finde en anden løsning, senest 1. oktober, blev jeg alligevel lidt bekymret. Jeg vidste jo at jeg havde sidste dag på Falconer 1. oktober, og det ville bare være virkelig nitten at skulle finde nyt arbejde, uden i det mindste at have en bopæl.

Mandag formiddag efter skrev jeg til en fyr der havde et boligopslag på lejebolig.net, – torsdag havde jeg nøglen til lejligheden.

Det jeg vil frem til, med dette indlæg er nok mest, at jeg er glad for, at jeg ikke er alene! Mine venner og familie har været og er helt igennem fantastiske – I har min ryg, altid!!  ❤ ❤ ❤