Om Berlin, øl og følgerne deraf..

Nu skrev jeg jo den anden dag, at jeg glædede mig til varmen..
Dem der kender mig vil vide, at jeg aldrig har været den store globetrotter.. I år var jeg dog en dejlig 4-dages tur til Berlin, som jeg aldrig rigtig har fået fulgt op på, så her kommer lige lidt sommerminder.. 🙂

Vi landede i Tegel klokken ca. 8 en dejlig morgen først i august, hvorefter vi begav os til vores hotel.. 
Jeg havde booket værelse på Radisson Blu, Berlin. Hotellet kan helt bestemt anbefales. Belliggenheden er perfekt, næsten lige ved Alexanderplatz, værelserne er dejlige og morgenmaden er to die for!! 

Vi skulle egentlig først tjekke ind ved 14-tiden, men de rykkede lidt rundt og fik plads til os fra morgenstunden. 
Vel installerede begav vi os ud i Berlin. Jeg havde lavet lidt research hjemmefra, og var faldet over Frk. Kræsens berlinanmelselse, hvor hun anbefaler en café der hedder Entweder-Oder. Den lå godt nok et stykke vej væk, men jeg kunne huske området fra sidst jeg var i Berlin, og med U-bahn er det ikke så slemt. 
Entweder-Oder er en fin lille café. Vi fandt den godt gemt af en busk, og besluttede os for at sidde udenfor i det dejlige vejr.

Morgenmaden var dejlig.. Godt brød, pølse og ost. frisk frugt og det der nu skulle være. Vi fik dog lidt blikke da vi bestilte øl til, men vi havde jo været oppe længe, og klokken var da også hen ad 10-11 stykker, så vi mente godt at det kunne forsvares.. 😉
Bemærk: Entweder-Oder tager ikke kreditkort, så du skal huske kontanter hvis du slår vejen forbi.

Senere på dagen begav vi so ud til Karl Marx-Allee for at besøge Berliner Bierfestival, som var det primære udflugtsmål for turen.
Vi gik og gik og gik, uden skyggen af øl, og var næsten ved at give op, da vi endelig i det fjerne så et par telte.. Jeg havde egentlig slået mig til tåls med, at det nok var en smule mindre end jeg havde forventet – 10-12 slags øl kan vel godt udgøre en festival i Berlin.. Åhh hvor tog jeg fejl!
Da vi kom helt tæt på, så vi, at ølruten fortsatte i det nærmest uendelige – 2,2 km for at være helt præcis.
Skulle du få lyst til at besøge festivalen, kan man med fordel tage u-banen til Strausberger Platz.

Herunder ses de øl der var repræsenteret – klik på billederne hvis du vil se dem i stor størrelse.. Der var MANGE!

Vi begik en stor begynderbrøler ved at bestille en stor fadøl. Det så vi hurtigt, da de fleste mennesker vi så, gik rundt med det samme ølkrus. Vi besluttede derfor at dagen efter ville være dagen hvor vi “gik Pro” med det helt rigtige krus.. Vi købte vores inden vi gik hjem, og det viste sig, at det var en god idé, for da vi ankom dagen efter, var de udsolgt. 

Det blev en hård dag med fantastisk mange øl.. Jeg tror vi talte sammen til, at vi i alt havde været 27 forskellige igennem.
Det var også grunden til, at jeg dagen efter dagen stiftede bekendtskab med tysk effektivitet..

Apotekeren så medfølende på mig, da jeg slæbte mig ind i hans biks mandag morgen.. Han spurgte til mine smerter, og da jeg som svar sagde “Berliner Bierfestival” vidste han præcis hvad jeg havde brug for..

German Wonderpills!!
Min aller største anbefaling i år må være til disse fantastiske Nurofen Immedia piller.. HALLELUJA!!
Inga, hvis du kommer forbi en pakke, må du meget gerne sende nogen til mig – jeg er ved at løbe tør. 😉

Madpakker..

Laura kan godt lide madpakker.. Ikke så meget det at det er i en madkasse, mere det at der i vores version af en madpakke er en hel masse forskelligt.
Ofte når jeg i weekenden spørger hende hvad hun har lyst til at spise til frokost, bestiller hun madpakke, og så er vi helt enige om, hvad det indebærer..
I søndags lavede Laura frokost (madpakke) til mig. Hun synes det er fedt, at få lov til at lave mad til mig, og jeg bliver forvist fra køkkenet imens hun kokkererer.
Dette var dagens frokost:

Hun var ret stolt over, at hun selv havde fundet på at skære brødet i trekanter – det gør jeg nemlig normalt aldrig. Bananen var i øvrigt snedigt gemt under brødet, som en dessertoverraskelse, og hun var lige ved at dø af spænding, da hun spurgte om jeg havde fundet hendes lille surprise.. 😉

Dette er en morgenmad hun præsterede for godt et halvt år siden.. Samme madpakkekoncept. 😀

Ja, du så rigtigt.. 4 stykker med zombiehjerne (rullepølse)!!
Hun forklarede det med, at der både skulle være til hende selv, Mario, Luigi og Prinsesse Peach.. De spiste alle op, med undtagelse af et halvt stykke rugbrød. 😀

Ingefærsmåkager..

Ingefærsmåkagerne blev lidt af et projekt.
Jeg havde allieret mig med “Fru Hüttemeyers ingefærkager” som jeg havde fundet på Madenimitliv.dk.

Opskriften så fin ud, men Anne-Kathrine skrev, at hun overvejede at prøve med mørk muscovadosukker, så det prøvede jeg. Jeg gad ikke at købe en hel bøtte sirup for to skefulde, så dette blev skiftet ud med honning. Resten af opskriften rørte jeg ikke ved.. Lige på nær formen.

Jeg rullede min dej ud i pølser på ca. en to-krone i diameter, trykkede dem en smule flade og satte dem på køl natten over. De kom i ovnen ved 200 grader, og kom først ud, da de var færdige med at boble, og var blevet helt flade. Derefter skar jeg dem ud på pladen og scoopede dem over på en rist. Man skal være lidt påpasselig, for de er temmelig skrøbelige indtil de er kølet af.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om smagen. De smager bestemt ikke dårligt, men om det er min kop te er jeg ikke helt sikker på. Det var dog Lauras favorit, så helt skidt kan det ikke være..
Laura giver dem 4 ud af 5 stjerner.

Jeg bagte også jødekager.. Eller jeg forsøgte i hvert fald, men de er blevet ret skøre – jeg har nok fået dem æltet for meget.. Jeg synes de smager fint, men Laura har kun givet dem 2 af 5. Jeg fik desværre ikke taget billeder under processen, men du kan se alle kagerne herunder. 🙂

Hullet er overvurderet..

Ja jeg varslede vist lidt om noget julebag, og nu kan jeg med ro i sinde hakke den post af på listen.
I år kastede jeg mig ud i tre projekter – alle nye tiltag..

Første post var vanillekranse. Jeg har ikke sådan en hødhakkedims og heller ikke nogen kransepistol, så jeg ledte lidt rundt for at finde en opskrift hvor jeg kunne bruge sprøjtepose. Jeg endte med “Mor Jyttes Vaniljekranse” som jeg fandt hos MissMuffin. Der er mange fine opskrifter, så det er nok ikke sidste gang jeg besøger den blog.. 😀

Nåmen sædvanen tro kan jeg ikke rigtig lade en opskrift bare være som den er, så jeg ændrede lidt småting.. Min så således ud:

500 g. mel
1 tsk. hjortetaksalt
375 g. smør
300 g. sukker
1½ stang vanille
1 æg + 1 ekstra hvide
25 g. hasselnødder

Jeg lagde flot ud (syntes jeg selv) med disse fine ringe..

Resultatet blev dog ikke helt som ønsket.. Det var som om der manglede noget.. Se selv.. 😉
Jeg kalder dem vanillecookies, for de blev lidt store, men opskriften havde jo sagt at jeg skulle bruge stor stjernetylle. Nåmen efter et par nedjusteringer endte jeg med ringe der så således ud..
Ikke nær så pænt sprøjtet, men til gengæld fik kransene de eftertragtede huller. 

Jeg tror ikke at jeg vil tilføje den ekstra hvide næste gang – måske de så kommer til at stå lidt flottere, men jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne få dem ud af sprøjteposen uden.
Smagen er fin, og de er blevet lækre og luftige, men de smager ikke meget af vanille, så næste gang må jeg have fat i enten bedre stænger eller tilføje noget mere.

Laura scorer vanillekransene 3 ud af 5 stjerner..
..følg med for flere småkager..

Julebag..

Jeg har tænkt mig at weekenden skal stå i julebagens tegn. Jeg har garderet mig med alskens udstikkere, og har en glad hjælper, som garanteret gerne vil hjælpe.

Som noget nyt har jeg tænkt mig at prøve at lave ingefærsmåkager i år.. Jeg ved ikke om jeg nogensinde har smagt ingefærsmåkager, men jeg har fået at vide fra pålidelig kilde, at det er gode sager, så nu giver vi det et forsøg. 🙂
Jeg skal nok poste billeder når vi er færdige.