Om Berlin, øl og følgerne deraf..

Nu skrev jeg jo den anden dag, at jeg glædede mig til varmen..
Dem der kender mig vil vide, at jeg aldrig har været den store globetrotter.. I år var jeg dog en dejlig 4-dages tur til Berlin, som jeg aldrig rigtig har fået fulgt op på, så her kommer lige lidt sommerminder.. 🙂

Vi landede i Tegel klokken ca. 8 en dejlig morgen først i august, hvorefter vi begav os til vores hotel.. 
Jeg havde booket værelse på Radisson Blu, Berlin. Hotellet kan helt bestemt anbefales. Belliggenheden er perfekt, næsten lige ved Alexanderplatz, værelserne er dejlige og morgenmaden er to die for!! 

Vi skulle egentlig først tjekke ind ved 14-tiden, men de rykkede lidt rundt og fik plads til os fra morgenstunden. 
Vel installerede begav vi os ud i Berlin. Jeg havde lavet lidt research hjemmefra, og var faldet over Frk. Kræsens berlinanmelselse, hvor hun anbefaler en café der hedder Entweder-Oder. Den lå godt nok et stykke vej væk, men jeg kunne huske området fra sidst jeg var i Berlin, og med U-bahn er det ikke så slemt. 
Entweder-Oder er en fin lille café. Vi fandt den godt gemt af en busk, og besluttede os for at sidde udenfor i det dejlige vejr.

Morgenmaden var dejlig.. Godt brød, pølse og ost. frisk frugt og det der nu skulle være. Vi fik dog lidt blikke da vi bestilte øl til, men vi havde jo været oppe længe, og klokken var da også hen ad 10-11 stykker, så vi mente godt at det kunne forsvares.. 😉
Bemærk: Entweder-Oder tager ikke kreditkort, så du skal huske kontanter hvis du slår vejen forbi.

Senere på dagen begav vi so ud til Karl Marx-Allee for at besøge Berliner Bierfestival, som var det primære udflugtsmål for turen.
Vi gik og gik og gik, uden skyggen af øl, og var næsten ved at give op, da vi endelig i det fjerne så et par telte.. Jeg havde egentlig slået mig til tåls med, at det nok var en smule mindre end jeg havde forventet – 10-12 slags øl kan vel godt udgøre en festival i Berlin.. Åhh hvor tog jeg fejl!
Da vi kom helt tæt på, så vi, at ølruten fortsatte i det nærmest uendelige – 2,2 km for at være helt præcis.
Skulle du få lyst til at besøge festivalen, kan man med fordel tage u-banen til Strausberger Platz.

Herunder ses de øl der var repræsenteret – klik på billederne hvis du vil se dem i stor størrelse.. Der var MANGE!

Vi begik en stor begynderbrøler ved at bestille en stor fadøl. Det så vi hurtigt, da de fleste mennesker vi så, gik rundt med det samme ølkrus. Vi besluttede derfor at dagen efter ville være dagen hvor vi “gik Pro” med det helt rigtige krus.. Vi købte vores inden vi gik hjem, og det viste sig, at det var en god idé, for da vi ankom dagen efter, var de udsolgt. 

Det blev en hård dag med fantastisk mange øl.. Jeg tror vi talte sammen til, at vi i alt havde været 27 forskellige igennem.
Det var også grunden til, at jeg dagen efter dagen stiftede bekendtskab med tysk effektivitet..

Apotekeren så medfølende på mig, da jeg slæbte mig ind i hans biks mandag morgen.. Han spurgte til mine smerter, og da jeg som svar sagde “Berliner Bierfestival” vidste han præcis hvad jeg havde brug for..

German Wonderpills!!
Min aller største anbefaling i år må være til disse fantastiske Nurofen Immedia piller.. HALLELUJA!!
Inga, hvis du kommer forbi en pakke, må du meget gerne sende nogen til mig – jeg er ved at løbe tør. 😉

Madpakker..

Laura kan godt lide madpakker.. Ikke så meget det at det er i en madkasse, mere det at der i vores version af en madpakke er en hel masse forskelligt.
Ofte når jeg i weekenden spørger hende hvad hun har lyst til at spise til frokost, bestiller hun madpakke, og så er vi helt enige om, hvad det indebærer..
I søndags lavede Laura frokost (madpakke) til mig. Hun synes det er fedt, at få lov til at lave mad til mig, og jeg bliver forvist fra køkkenet imens hun kokkererer.
Dette var dagens frokost:

Hun var ret stolt over, at hun selv havde fundet på at skære brødet i trekanter – det gør jeg nemlig normalt aldrig. Bananen var i øvrigt snedigt gemt under brødet, som en dessertoverraskelse, og hun var lige ved at dø af spænding, da hun spurgte om jeg havde fundet hendes lille surprise.. 😉

Dette er en morgenmad hun præsterede for godt et halvt år siden.. Samme madpakkekoncept. 😀

Ja, du så rigtigt.. 4 stykker med zombiehjerne (rullepølse)!!
Hun forklarede det med, at der både skulle være til hende selv, Mario, Luigi og Prinsesse Peach.. De spiste alle op, med undtagelse af et halvt stykke rugbrød. 😀

Woodoo..

Jeg har siden september lidtt af nogle ækle kramper inde midt i min læg.. De kom lige pludselig, og fejede nærmest benene væk under mig hver gang. Til at starte med, kom de kun en gang imellem.. Et par gange om måneden måske, men langsomt tog de til, og kunne til sidst også fremprovokeres ved f.eks. at bøje sig forover, strække sig, rejse sig, sætte sig osv.. Dvs stort set lige meget hvad jeg gjorde, så kom der en krampe som betaling. Da det begyndte også at komme imens jeg gik, besluttede jeg, at jeg nok hellere måtte tage til lægen..
Min læge mente at det måske var jernmangel (?!) og jeg fik derfor taget en blodprøve, for lige at få testet systemet igennem.. Endnu en uge gik med tiltagende kramper før jeg havde resultatet, og alt så fint ud, lige på nær noget d-vitaminmangel, som jeg efterhånden tror at vi alle lider af. Den tale jeg fik, var i hvert fald præcis den samme, som Martin fik for et par år siden..
Hun henviste mig dog til en kiropraktor, på trods af mit efterhånden brændende ønske om benamputation.
Jeg var temmelig skeptisk, da lægmusklen ikke lod til at blive hård når den krampede. Jeg følte mig mest af alt som om, der sad en eller anden med en woodoo dukke og stak med en nål i mit ben.
Nåmen d-vitaminerne gjorde jo i hvert fald ikke udslag fra den ene dag til den anden, og jeg blev nødt til at gøre et eller andet, så jeg bestilte tid hos kiropraktiren..
Jeg ringede mandag morgen kl. 8, og fik tid klokken 11.. Super fantastisk!!
Af uransalige årsager fik jeg ikke en eneste krampe den morgen, for første gang i flere uger. Jeg havde ellers regnet med, at jeg kunne vise kiropraktoren hvad det var mit ben gjorde, men det ville simpelthen ikke. Typisk!
Nåmen den meget søde kiropraktormand kunne heldigvis godt mærke, at min højre læg var meget mere spændt end den venstre, og på trods af mit stadigt tiltagende ønske om amputation, besluttede han, at vi skulle starte med et par nåle i stedet.. Jeg vidste slet ikke at kiropraktorer kunne sådan noget..!

Jeg var i sidste uge, til min foreløbigt sidste behandling (var forbi tre gange i alt) og har endnu ikke haft nogen kramper siden dagen før jeg var forbi første gang.

Det er jo skræmmende hvor begrænset man kan blive af sådan noget – det så jeg tydeligt bagefter, hvor jeg fandt mig selv grundigt overveje hver eneste gang jeg skulle række mig efter noget, fordi jeg var blevet bange for smerten. Jeg havde også udsat juleoppyntningen, fordi jeg ikke kunne overskue alle de smæk det måtte medføre.
Går du rundt med skavanker, men tysser dem ihjel, kan jeg altså kun anbefale, at du ser at kommer afsted. Det er fantastisk befriende at kunne bevæge sig igen!!

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Kiropraktorne på Axeltorv i Kbh.

Alle jeg talte med, både pigerne i telefonen, receptionen og kiropraktormirakelmanden (Søren) var virkelig flinke, og så er jeg vild med, at man får sådan en reminder sms.. Glemsom mig?? Nææ.. 😉